Spleen United sublimt reunited

Spleen United lukkede Roskildes Arena torsdag nat med hitparade og hårdtpumpet synthrock.

Sidst Spleen United spillede live på Northside i 2013 endte det med smadrede instrumenter og et band der lod til at gå i stykker midt på scenen – lige foran publikum. Det var derfor et super tændt Arena der var mødt op til gruppens genforening.

Hele vejen rundt

Kl. 02.08 blev bandet klappet ind på scenen af publikum. De startede stærkt ud med Spleen Utd. fra debutalbummet Godspeed into the Mainstream fra 2005. Et nummer som måske er 14 år gammelt, men stadig holder og skyder festen igang. Derefter følger det hårdere 66. Allerede på 3. nummer, Misery, får vi en forsmag på det lazershow der senere skal udfolde sig.

Spleen United udgav i perioden 2005-2012 3 albums, hvor der gradvist blev skruet op for det elektroniske. I løbet af koncerten bliver vi inviteret ind i både bastung fest og det mere rolige under fx. Heroin Unlimited. Overgangene fungerer perfekt og tilfører energi, når der igen skrues op for tempoet.

Lys og klapsalver

Med sig havde Spleen United som sagt medbragt et ganske imponerende lysshow. Foruden halvcirkelen af lys i en væld af farver, var der skiftende animationer bag bandet og lazerlys. Det underbyggede på fornem vis både de mere blide og hårdtpumpende dele af settet.

Publikum sender en klapsalve lige i ansigtet på Niemann og resten af gruppen efter hvert eneste nummer – med god grund. For på scenen står et band, der er klar på at spille et tight gennemført set.

“Kom nu Roskilde!”

Festen afsluttes med Sunset to sunset og Suburbia, der får den dansende masse til at klemme den sidste energi ud af kroppen og gå bananas. Det må være nogle trætte dansefødder der forlod Arena kl. halv fire, da bandet takkede af.

Der var høje forventninger fra undertegnede til koncerten, som absolut blev indfriet. Efter denne aften står en ting klart: Spleen United er i den grad reunited.

 

Spleen United, Roskilde Festival, RF19, Arena
Foto: Lasse Lagoni

Se Lasse Lagonis fotos fra koncerten HER

Se også

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...

Aura Dione kæmpede bravt – men blev svigtet af lyden på Jelling

Fredag aften trådte Aura Dione ind på scenen ved...

Mumle på Jelling: ro, charme og autenticitet

Fredagen startede våd, grå og kold, men da Mumle...
spot_img
Anne Mette Bak
Anne Mette Bak
Elsker musik. Især live. Vild med alt fra elektronisk, til blues og over i fee' dø'. Og så er jeg tosset med Den Sorte Skole.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her