Med blot 14 numre i bagagen havde Tears For Fears et tæt men velvalgt sæt med sig på årets Roskilde Festival. Lyden og fest-niveauet fejlede ingenting, da Arena blev indviet i 2019.
“Shout, shout, let it all out!” sang en samlet flok ned mod Orange Scene efter 75 minutter i selskab med Roland Orzabal og Curt Smith og gode, gamle 80’er-pop-navnet Tears For Fears.
De kære herrer fik lov at indvie Arena i år, hvilket mange – især af de etablerede camps jvf. mængden af flag nær scenen – gerne ville se. Mens menneskemængderne farede ind fra campingområderne for at se det forjættede land kendt som festivalpladsen i baggrunden, startede Smith og Orzabal ud med klassikeren “Everybody Wants To Rule The World” i deres 14 numre lange sæt. Introen var dog en version af samme nummer performet af sangerinden Lorde, der selv lagde Arena ned for et par år siden. På den måde omfavnede alderdommen ungdommen på en fin måde allerede ved koncertstart, men Tears For Fears formåede også at holde de unges interesse under koncerten, thi mange af Wests festhoveder også stod i pitten denne tidlige onsdag aften for at danse med.
Selvom de 75 minutter var stramme og uden mange dikkedarer eller sludder for en sladder, sad det tæt. Klassikeren “Mad World”, som mange kender fra R.E.M.’s version, var også en del af listen, ligesom “Woman In Chains” og “Head Over Heels”, der var mikset med nummeret Broken. Forud for sidste nummer, “Shout”, blev bandet præsenteret og der blev sagt farvel og tak. Ikke så meget pis, en hurtig omgang 80’er-pop til de ældre, mens ungdommen var til rock- og EDM-musik rundt omkring på den nyåbnede festivalplads. Og på den måde er Roskilde Festival så smuk og omfavner alle i den orange teltdugs farver, mens langt fra alle står under den.
