A$AP Rocky udråbte sig selv som moshpittens mester

A$AP Rocky hævede moshpits over performance på Blå scene, da rapperen kæmpede sig igennem sit sæt med en næsten ikke eksisterende stemme.

Det store hiphop hovednavn A$AP Rocky lagde ud med lidt for stor rapperarrogance, da han startede med at lade publikum vente 6-7 minutter, inden han valgte at gå på scenen. Derefter leverede han sættets to første numre, ”Sundress” og ”Love$ick”, bag et hvidt klæde, som skjulte scenen og den hippe rapper. Et træk der kunne have være med til at intensive forventningen hos det fremmødte publikum, men da solen stadigvæk lyste Tusindårsskoven op, og ventetiden blev lidt for lang inden tæppet droppede, endte det med at blive en fuser.

A$AP Rocky succes startede tilbage i 2011, da sangen ”Peso” fik opmærksomheden rettet direkte mod det unge talent. Hypen var til at forstå, fordi A$AP Rocky rent faktisk havde noget helt nyt at tilføje til rapgenren, og hans unikke lyd blev hurtigt defineret som ‘Cloud rap’. Siden da er succesen kun blevet større, men desværre skinnede de ellers mange kvaliteter ikke igennem på Tinderbox. Det skyldes tildels, at rapperen var ramt af slemme stemmevanskeligheder, som praktisk talt gjorde det umuligt for ham, at levere sine ellers hårdtslående tekster med den rette nerve og kraft.

Langt fra ‘lit’

Har man tidligere gæstet en større hiphop koncert, er det ingen nyhed at moshpits efterhånden er mere reglen end undtagelsen. Der gik da heller ikke mange minutter før A$AP Rocky kaldte den første moshpit. Med store rød bogstaver tonede ordet frem på storskærmen, alt i mens den 30-årige rapper hæse stemme lød insisterende i mikrofonen ”moshpit, moshpit, moshpit”. Selvom der ligeså hurtig kom et modsvar fra Tinderbox’ arrangører, som indebar et direkte forbud mod konceptet, forsatte moshpit-showet. Desværre gav det lidt en følelse af, at moshpits var vigtigere for stjernen, end det publikum var kommet for, musikken.

A$AP Rocky startede allerede med at kaste rim om sig som 8-årig, hvor han opvoksede i New Yorks rå Harlem miljø, som er kendt for at være centrum for slum og kriminalitet. Den hårde tilgang til livet var heller ikke til at overse under eastcoast-rapperens performance, som også rummede sange som “L$D” og “Plain Jane”, hvis lyrik giver en god indikation af rapperens livsstil.

Afslutningsvis ramte nogle af de allerstørste hits, såsom det velkendte Skrillex samarbejde ”Wild For The Night” og ”Fuckin’ Problems” med høj intensitet publikum og blev enden på en koncert, hvis fulde potentiale aldrig blev forløst.

ASAP Rocky, Tinderbox, TB19, TB19g, Blå Scene, A$AP Rocky
Foto: Eskil J. Nielsen-Ferreira

Se Eskil J. Nielsen-Ferreiras billeder af A$AP Rocky HER

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her