The Chainsmokers, Tinderbox, 270619
Flot sceneshowMomentvis god EDM
Rodet setlisteTaggarts vokalMr. Brightside-coverBanal flødepop
30%Musikalsk personligheds-spaltning
Læser Bedømmelse 0 Stemmer
0%

Alt imens klokken ramte fredag, og solen gik ned bag Tusindårsskovens træer, leverede The Chainsmokers en rædderlig optræden, der dog – ikke desto mindre – skabte fest foran Rød Scene. 

Jeg har lært, at hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man holde sin mund. Men så ville det her umiddelbart blive en ganske kort anmeldelse. Så lad os starte med det gode:

De gæster, der havde prioriteret at bruge noget af deres torsdag aften foran Rød Scene, havde øjensynligt en kæmpe fest. Koncerten startede med bulder og brag og fyrværkeri og røg, og gassen var tilsyneladende endnu ikke gået af ballonen efter en lang, varm dag i den odenseanske sol.

Momentvist beviste DJ-duoen, at de kan levere ganske solid EDM, og publikum kvitterede da også med dans og bifald til de pulserende elektroniske beats.

Sceneshowet lyste flot op i tusmørket, og der var øjensynligt én eller anden fra Chainsmokers-holdet, der havde tømt reservekrudtlageret i den lokale T. Hansen. Det skortede ikke på visuelle virkemidler, og laserlysene jog i glimt nattens mørke på flugt.

The Chainsmokers, Tinderbox, TB19

Foto: Lasse Lagoni

EDM og flødepop i uskøn forening

Det virkede dog mest af alt som et røgslør, der skulle skjule, at showet som helhed var aldeles jammerligt. Setlisten startede med hårdtslående dakkedak-rytmer akkompagneret af prætentiøse sort-hvid billeder på scenens backdrop.

I næste øjeblik skiftede koncerten fuldstændig tempo. Publikum fik blandt andet serveret radiohits som ‘Paris’ og Rozes-samarbejdet ‘Roses’, mens Red Hot Chili Peppers’ ‘Under the Bridge’ blev maltrakteret i EDM-maskinen.

Helt galt gik det, da Andrew Taggart kastede sig ud i et smagløst ‘Mr. Brightside’-cover. Det virkede komplet malplaceret og viste med al tydelighed, at Taggarts vokal absolut ikke er hans stærke side.

Koncertens absolutte lavpunkter var dog, når Taggart gav den som Justin Bieber-wannabe. De følsomme (læs: trivielle) popsange, er for det meste bygget på samme skabelon: banale sangtekster, Taggart-vers og kvindelige vokalbesøg på omkvædet.

Kan det lålles?

Mod koncertens slutning blev der selvfølgelig også leflet lidt for den absolut laveste koncertfællesnævner, da både Kernkraft 400 og Seven Nation Army fik lov at besøge setlisten for en kort bemærkning.

Om det var på grund af publikums (formoder jeg) kulminerende promille, eller om de ganske enkelt bare syntes, at koncerten var federe, end jeg gjorde, må vi lade stå hen i det uvisse. Faktum er, at The Chainsmokers skabte massiv elektro-flødepop-fest i et ustruktureret inferno af skiftevis hårdtslående EDM og bløde radiohits.

 

The Chainsmokers, Tinderbox, TB19

Foto: Lasse Lagoni

Se resten af Lasses flotte billeder HER.