Dean Lewis charmede sig til sejr

Albumakutelle Dean Lewis leverede en god koncert på Tinderbox. Med en god portion charme, høj energi og en lækker vokal, gav han publikum, hvad de kom for og lidt til.

Den australske singer-songwriter, Dean Lewis, og hans band lagde energisk ud med nummeret ”Hold of Me” og fik hurtigt publikum med på rytmisk fællesklap. I løbet af åbningsnummeret fandt en stor badebold, fra gårsdagens Lana Del Rey koncert, vej til Teltscenen. Men en hoppende badeboldt i et telt er knap så nem at holde styr på skulle det hurtigt vise sig. De unge charmør med de fine krøller havde kun lige nået at proklamere, at han elskede Danmark og påbegyndt koncertens anden sang ”Need You Now”, da bolden satte kurs direkte mod Dean Lewis og ramte ham. Musikken stoppede, og australieren kvitterede grinende med ”Easy mate… ”, inden koncerten atter kunne forsætte.

Selvom der ikke umiddelbart er en markant variation i hans melodier er de veldrejet og går lige i hjertet, hvis man er til den slags musik. Hans accent, som bærer tydeligt præg af hans australske nationalitet, tilføjede en ekstra charme til hans melodier, og hans vokal var der ikke én finger at sætte på. Ligeledes var hans nærhed og forbindelse til publikum værd at fremhæve. Han var, hvad der kan kategoriseres som et charmerende sludrechatol, der ikke var for fin til at komme med en lille anekdote hist og her og hele tiden.

Hjerte rimer på smerte

Dean Lewis har utvivlsomt fået knust sit hjerte én gang eller to, og selvom det umildbart ikke er noget at fremhæve som en positiv faktor, så er det endnu engang fra hans følsomme og sårede sind, hans succes og bedste sange er udsprunget fra.

Ved ”Half A Man” søgte Dean Lewis mod keyboardet, og bandet forlod scenen. På det her tidspunkt summede teltet af stemmer, men det var fuldstændig irrelevant, for Dean Lewis’ vokal var ægte, fængende og bar’ præg af en smule hæshed på den helt rigtige måde.

Det blev også til én helt ny sang ”Tumble”, den adskilte sig ikke markant fra resten af Dean Lewis’ endnu forholdsvis sparsomme bagkatalog. Publikum kvitterede også med et fint bifald og lod til at kunne lide det spritnye materiale.

Koncertens absolutte højdepunkt var som forventet, da den unge charmør lagde an til ”Be Alright” bag keyboardet. Sangen, som så dagens lys sidste sommer på omtrent dette tidspunkt, sikrede sangeren sit internationale gennembrud. Med umanerlig mange afspilninger og topplaceringer på diverse hitlister, kan hittet umuligt have gået nogens ører forbi. I teltet fløj mobilerne straks i vejret indstillet på videomode, og det gav et instinktivt ryk i publikum, som fik mængden til at søge tættere på scenen inden det hele eskalerede i fællessang.

Dean Lewis debutsingle ”Waves” fra 2016 blev afslutningen på en utrolig velfungerende koncert, hvor den australske herre slog fast, at han havde mere at byde på end blot et enkelt kæmpe hit.

Dean Lewis, Tinderbox, TB19, TB19g, Teltscenen
Foto: Eskil J. Nielsen-Ferreira

Eskild J. Nielsen-Ferreiras billeder findes HER

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her