Det er over 20 år siden Refused udgav deres indflydelsesrige album “The Shape of Punk To Come”. Kort derefter gik de i opløsning, for at vende tilbage på scenen i 2012. Idag var det Copenhells tur til et besøg fra de politiske punkere fra Sverige, og hvilket besøg det var.
Pladsen foran Hades scenen var tætpakket med et publikum der bedste kan beskrives som intenst. Med åbneren “Rather Be Dead” sætter Refused tonen, og gør det klart at det stadig er det politiske budskab der er centralt for bandet. Starten er dog plaget af lidt lyd problemer, primært på vokalen som både falder ud og lyder presset, men begge dele kommer der styr på efter et par numre.
Budskabet og format
Lidt over halvvejs igennem sættet fortæller forsanger Dennis Lyxzén at han har nogle ord at dele med os. Det bliver en adskillige minutter lang snak om politik, primært om lighed blandt køn og race, og selvom det tager pladsen for et helt nummer, så er det givet med så meget oprigtighed at det ikke lader til at publikum klager, tværtimod. Politikken har altid været i front hos Refused, så at se dem holde fast i dets vigtighed her efter gendannelsen er en sand glæde.
Refused er på mange måder antithetisk til resten af festivallen. Her er ingen nitter, kranier eller pentagrammer, her er blot fem svenskere klædt som skolelærere til den årlige sommerfest. Her er ikke de klassiske opråb om deltagelse, men en politisk anklage og en forsanger som bevæger ud iblandt publikum som om han stadig spillede på gulvet i det lokale ungdomshus. Men her er idealer.
Det er den fastholdelse af de gamle punk idealer, der gør at Refused stadig har samme nerve her 20 år senere. Det er en nerve som publikum tydeligt bider sig fast i, og da bandet afslutter med hit sangen “New Noise” og Dennis lader publikum skrige de ikoniske først ord, kan man kun håbe på inklusionen af flere hardcore punk bands i fremtiden.
