Nas leverede en knaldgod performance fredag aften på Northside og beviste, at han stadig er en af verdens bedste rappere.
Der var ikke så meget pis, da Nas gik på scenen fredag aften på Northside. På trods af lidt tekniske problemer med storskærmene i starten, leverede Nas lækre beats, tight rap og med flere mix-ups af kendte melodier. Blandt andet Eurythmics ‘Sweet Dreams’ i ‘Street Dreams’.
En smart taktik til at få de mindre hiphop-kyndige med i øvrigt.
Med 11 albums, hvor ‘Illmatic’ er et af de mest anmelderoste rap-albums nogensinde, er Nas kronet som en af verdens bedste, skarpeste og dygtigste rappere.
Men kort fortalt, så sidder kongekronen stadig urokkeligt fast på Nasir bin Olu Dara Jones’ hoved. Og det er tydeligt, at han ikke er interesseret i, at andre snupper den fra ham.
‘Yo’ beautiful people’
Kontakten til publikum var kanon, og selvom Nas efterhånden hører til den ‘ældre’ del af musikken på Northsides program, leverede han en energisk performance med en energi, andre kunstnere kunne lære lidt af. Det var tydeligt at se, at Nas elskede at stå på Grøn Scene og havde en fest med publikum.
De klassiske ‘say ‘ehyo’ kom flere gange under koncerten, og publikum svarede trofast igen.
Samtidig var der også en super kontakt internt på scenen, og Nas tog sig også tid til at præsentere sit crew. Jeg må indrømme, at jeg havde forventet en måske lidt storsnudet arrogant ‘rapper-type’, som alligevel vidste, at han var the shit. Bevares, Nas var the shit, og han vidste det udemærket godt, men han virkede til at være lykkelig for at stå med solen i fjæset på Northside i lille Danmark.
Selvom manden har spillet for crowds af dobbeltstørrelse, blev vi forkælet, som om det var juleaften. Og publikum var ellevilde.
‘If I ruled the world’
Det var lidt et underlagt tema under hele koncerten. Nas var her for at erobre Northside og beholde sin titel som en af verdens bedste og dygtigste rappere.
Han påpegede da også lige, at hans storslåede album ‘Illmatic’ havde 25 års jubilæum i år, og det fejrede han med manér.
Under ‘If I Ruled the World’ med miss Lauryn Hill på backtracket fortsatte hypen blandt publikum. Med hænderne helt oppe i skyerne, blev der skrålet med på Hills del.
Storhittet ‘I Can’ fik til gengæld fut i publikum – også helt nede bag i. Og jeg tror, det er det Nas kan. Med de exceptionelle hits han har haft, som alle kender, kan han få selv den mindst hiphop-kyndige tøs i blomsterkjole til at hoppe op og ned.
For hurtig exit
Selvom Nas rystede hele posen af både nye og gamle hits, så blev det desværre en smule ensformigt. Ikke så meget i backtracks, for som på hans albums er de defineret med stærke gimmicks og markante beats. Men egentlig mere hans performance.
Selvom jeg elskede, at Nas var SÅ tilstedeværende, blev det hurtigt meget det samme. Det var de samme fraser, der blev råbt til publikum og samme teknikker, der ofte blev brugt for at få publikum op at ringe.
Samtidig skete der noget spøjst, som stod i rimelig stærk kontrast til hele Nas’ koncert. Hans exit. Der havde været ekstrem knald på med fed old school hiphop og max energi, indtil der med ét begyndte at spille soundcloud trap-rap. Jeg var noget forvirret. Er han gået af? Er det noget af hans musik, jeg ikke kender til? Hvad fanden sker der?
Nej. Nas var gået af til en trap-rap outro. Og jeg må indrømme, at det altså lidt smadrede storhedsfølelsen. Det skulle have været en episk afslutning, som kronen på værket, som matchede den usynlige krone på hovedet.
