Tove Lo brugte sin krop som våben på Northside

Svenske Tove Lo var en ægte sexkilling, da hun spillede sine liderlige pophits torsdag tidlig eftermiddag på årets Northside.

Det kom bag på cirka ingen, da sangerinden Tove Lo flashede sine ungpigebryster under koncerten torsdag eftermiddag på årets Northside under hittet “Talking Body”. Den 31-årige svensker lavede samme stunt på Tinderbox for et par år siden og er notorisk kendt for at vise sin kvindekrop frem ved alle koncerter.

Generelt er det temaet for Tove Los koncerter, at hun bruger sin krop, sin fremtoning og sin seksualitet som et våben. Mens hun selv spadserede ind på scenen til lyden af “Disco Tits”, var der på baggrundstæppe nærbilleder af hendes svedende krop kun iført undertøj. Hun har selv udtalt, at hun som erklæret feminist vil have lov til at udtrykke sin seksualitet i sin musik og sine optrædender.

Det kommer blandt andet til udtryk i nummeret “Lady Wood”, som klart var et af de stærkere numre til dagens performance i Aarhus. Det samme var føromtalte “Talking Body” samt nummeret “Cool Girl”, hvor der var skønsang fra flere af de fremmødte kvinder. Udover på det og nummeret “Habits” var deltagelsen fra de fremmødte ikke imponerende. Der var som altid snakkefest frem for dansefest.

Hvor det visuelle udtryk var helt i top, var der ikke meget at hente på lydscenen. Mens kvinden sang, som hun skulle, og leverede en fin vokal, blev lydbilledet ødelagt af, at der var band på scenen, som skulle forsøge at løfte musikken, der oprindeligt er produceret på computer. Således skilte nyeste single “Glad He’s Gone” sig ud, da det i studieversionen er lavet på instrumenter.

Alt i alt var Tove Lo et fint stykke pop at åbne tre dages fest på, men der manglede intensitet og nerve i form af bedre lyd og mere samspil mellem scene og publikum.

Tove Lo, NorthSide, NS19, Green Stage
Foto: Lasse Lagoni

Se resten af Lasses billeder fra koncerten HER.

Se også

Sidste koncert på dansk jord var ikke Mews bedste – og hvad så?

Mew startede helt tilbage i folkeskolen fejrede lørdag aften 30 års jubilæum foran mere end 10.000 af deres nærmeste venner og fremmede. Det blev en aften med timevis af hits fra hele bagkataloget, dog ikke en uden fejltrin. Men hvor tungt vægter fejltrin, når det gælder en koncert, som er ligeså meget en hyldest af tre årtier som et af danmarks mest unikke bands, som det er en underholdende lørdag aften?

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her