Forestil dig et band, der er blevet stiftet for at støtte noget politisk. Det er ikke noget, der lyder sandsynligt, vel? Det er heller ikke tilfældet ved Prophets of Rage. De blev stiftet som en modreaktion mod Donald Trumps voksende popularitet i USA.
I 2016 samlede Tom Morello sine venner Tim Commerford og Brad Wilk fra Race Against The Machine, B Real fra Cypress Hill og Chuck D og DJ Lord fra Public Enemy – sammen kalder de sig Prophets of Rage.
Og vrede er de tydeligvis. For da klokken blev 19:15, føltes det som om, at de seks mænd havde stået ude bagved og varmet hinanden op med skældsord og hop i takt før de indtog den røde scene ved Tinderbox. For da de larmende sirener og bagtæppet blev fjernet, så gik galskaben for alvor i gang.
Bandets navn kommer fra Public Enemys sang “Prophets of Rage” fra albummet It Takes a Nation of Millions to Hold Us back fra 1988. Dette var også koncerten første sang efterfulgt af ”Testify” fra Race Against the Machine.
Take the power back
Iført DBU-dragter råbte profeterne, at de ville tage magten tilbage, men den eneste magt, de havde mistet, var magten over folk, der gik væk fra koncerten – og man bebrejdede dem ikke.
Når man blander politik og musik så voldsomt, som de har gjort, så bliver det bare rigtig trættende at høre på i længden. Blandt andet proklamerede de flere gange ”Fuck Donald Trump” under “Hall to the Cheif”, “Bombtrack” og “Fight the Power”.
Vi har forstået, at I hader Donald Trump, men skal det virkelig siges efter hver sang? Nej, men det blev ved. “Fuck Donald Trump”, “Fuck Them all” og “Fuck them all again”.
Det bliver trivialitet rigtig hurtigt.
Klassisk hiphop
Udover deres vredesudbrud, så har de en såkaldt DJ med på scenen. Dog var det eneste, han lavede, at scratche i hver eneste sang. Ligesom bandets tekster, så blev det rigtig hurtigt kedeligt og ensformigt.
Men der kom også lidt forskellighed ind. Da profeterne spurgte, om publikum ville høre en omgang klassisk hiphop, og svaret var et stort rungende ja.
Efterfølgende blev “Insane in the membrane”, “Bring the Noise” og “I ain’t going out like that” spillet som tre sammenhængende numre til stor glæde for publikummet. Og publikummet overraskende også. De fleste var mænd og kvinder i alderen over 40-50 år. De stod alle med knytnæven i vejret og dansede som en teenagere – og man forstår hvorfor. Gutterne formåede nemlig indimellem at skabe nogle fede rytmer, som overraskende vis var danseværdige.
Falske profeter
Udover sange fra Race Against The Machine og Public Enemy, så spillede de også “Unfuck The World” fra deres debutalbum (og forhåbentligt det eneste), samtidig med, de opfordrede til en klassisk mosh pit.
Afslutningsvis spillede de “Freedom” og “Killing in the Name” fra Race Against The Machine som ikke lød meget bedre end resten af koncerten, men begge sange fik publikum til at gå fuldstændig amok, kaste med deres ølkrus og te sig tosset. Ligesom dem selv.
Prophets of Rage ville udtrykke deres vrede til Donald Trump, men det føltes så kliché at gøre til en koncert. At kalde sig selv profeter er måske så meget at sige.
Et afdanket hiphop coverband er måske mere passende.
