Årets Tinderbox er officielt blevet skudt i gang og det skotske band Biffy Clyro, spillede på Blå scene torsdag eftermiddag, hvor de leverede en ambivalent rockoplevelse.
Kl. 14.45 gik røgkanonerne af på Blå scene efterfulgt af lettere højtidelig korsang, mens vi blandt publikum må væbne os med tålmodighed inden, at de tre skotske mænd indtog scenen i bar’ overkrop.
Efter en lidt for lang og selvhøjtidelig intro bragede tonerne til koncertens første sang ”Wolves of Winter” ud på pladsen. Energien var i top på scenen, men drengene virkede en smule distanceret til at begynde med. Først efter koncertens fjerde nummer gik Simon Neil i dialog med publikum. Herefter var den hårde og distanceret facade krakeleret, og bandet gav sig tid til både at takke og joke lidt med publikum imellem koncertens mange numre, hvilket klædte de ellers hårde drenge.
Mudret vokal forsvandt i de hårde toner
Biffy Clyro har formået at sammensætte en stærk setliste, som kombinerer det bedste fra deres efterhånden enorme bagkatalog bestående af hele syv studiealbums. Koncertens bedste momenter var utvivlsomt at finde, når der blev plads til Simon Neils vokal på de mere stille numre som ”Black Chandalier” og ”Re-arrange”.
For desværre blev Simon Neils ellers fine vokal ofte væk, når musikken bragede derudaf på bandets intense rocknumre som ”The Golden Rule” og ”Howl”. På trods af en halvdårlig oplevelse med en mudret lyd, skal de tre skotske mænd have ros for deres energi på scenen. Alle tre gav sig fuldt ud og deres energi kunne mærkes udover scenekanten.
På trods af en halvtom festivalplads, hvor halvdelen af publikum langt fra var engageret i de mange rockhits, lod Biffy Clyro sig ikke påvirke, og deres mange års erfaring, fra alverdens mange scener, kom til udtryk netop her. Guitar, bas og trommer blev ligeledes mestret på topniveau, og det var et show hvor guitarskift skete oftere end øllene blev langet over disken i baren.
Med hittet ”Many Of Horror” nærmede koncerten sig sin afslutning, og her går det hele op i en højere enhed inden koncerten afsluttes med et brag med den hårdslående ”Stingin’ Belle”. Biffy Clyro takkede de få fremmødte på pladsen, ved at kaste trommestænger i flæng og andre rekvisitter ud til publikum, inden de atter forlod scenen.
Desværre nåde Biffy Clyro aldrig helt at få hul igennem rockmuren trods et ihærdigt forsøg. Årsagen var nok særligt at finde i programlægningen, hvor Biffy Clyro havde passet bedre til en sen aftentime i stedet for en hyggestund i den danske sommersol, hvor mange gæster endnu ikke havde fundet vejen til festivalpladsen.
Se alle Lasses billeder fra koncerten lige HER