Steel Panther er mange ting. Et gøglershow, en hyldest til metallens storhedstid og en massiv omgang underholdning af den knap så stuerene slags.
Steel Panther leverer varen. Det skal slås fast. Det er selvfølgelig en stor fed joke, men der er altså stadig musikalske kvaliteter i bandet, som fremfører “hår”-metal i bedste Bon Jovi-stil. Soloerne sidder ret skarpt, og det er en dygtig frontmand, der har en fed vokal til at håndtere de lyse skrig, som genren kræver.
Der blev lagt ud med en fed “Eyes of a Panther”, hvor der blev fremvist falsetskrig og svedige guitarriffs i et langt stræk. Man kunne næsten forledes til at tro, at man var kommet til en rigtig metalkoncert.
Klar til at gøgle rundt
Den illusion brast selvfølgelig, da der blev fulgt op med en yderst velspillet “Going in the Back Door” og efter lidt snak fra scenen, hvor innuendoer og double entendres flød frit kunne vi forstå, at Satchel skulle belære os om Steel Panthers baggrundshistorie. Jeg har efterhånden hørt flere udgaver af den historie, end Jokeren har ophavshistorier i The Dark Knight. Heller ikke denne gang kunne de finde ud af, om det var i ‘91, ‘96 eller et helt tredje årstal, som var deres første år.
Det var tydeligt at høre, at der var mange gengangere i deres speaks fra scenen. Satchels snak om Starrs “lille pik” på nydeligt dansk, er da en fin lille gimmick, men nu har jeg hørt den joke tre gange i forvejen, så den er altså ved at blive lidt gammel. Jeg kan jo bare lade være med at komme til alle deres koncerter i landet, men jeg havde håbet, at der havde været større forskel på deres almindelige koncerter og et festivalssæt.
Powerballader og kærlighedserklæringer
Der var også den obligatoriske omgang kærlighedsballade med “Girl from Oklahoma”, hvor Katja eller noget lignende røg på scenen. Det er nemme point, men det skal der helt klart også være plads til.
Afslutningen med “Death To All But Metal” var lige efter bogen, men jeg havde forventet at der havde været mere.
Folk var begejstrede
Alle de mennesker jeg har snakket med om koncerten var glade og begejstrede, så det er nok bare mig, der er ved at blive forvænt, men der er plads til udvikling hos stålpanteren. Musikken spiller fint, men her er tale om et totalshow. Jeg er ikke helt op i samme luftlag, som tidligere anmeldelser af Steel Panther her på siden.
De har været tæt på at score topkarakter flere gange, og selvom koncerten ikke var betydeligt dårligere, så er der en fornemmelse af, at det er blevet hverdag.
Se alle billeder HER.
