Nightwish er endelig kommet til Danmark igen, og denne gang på den største metalscene i landet. Det er et af de bands, som på fineste vis formår at få deres lyd til udtryk gennem dygtige musikere og en svært talentfuld sangerinde.
At finde rundt i Nightwishs lange diskografi er noget af en udfordring, hvis man ikke er hardcore fan, og selvom jeg da har brugt en del tid med deres musik, så må jeg tilstå at det ikke er alt deres musik, som jeg kender lige godt.
På denne dag blev vi dog ledt gennem store dele af dets bagkatalog, og der er meget fin musik at hente frem. Der blev startet med “End of All Hope”, som dog druknede en lille smule i lidt beskidt lyd. Lydmanden kom derfor på lidt rigeligt overarbejde med at få rettet det hele ind, og det lykkedes efter et par numre, så man blev i stand til at sætte pris på den meget særprægede oplevelse som Nightwish er.
Under andet nummer “Wish I Had an Angel” var den dog blevet forbedret så meget, at der ikke rigtigt var noget at udsætte længere, og man kunne fordybe sig i de finske musikeres symfoniske metal.
Hvad kan hun så, hende den nye?
Floor Jansen er kommet til Nightwish som deres nye sangerinde, og man kan kun benoves over med hvor stor lethed, hun er i stand til at fremføre et meget diverse repertoire. Faktisk er hun så dygtig, at man helt glemmer hvor svært det er, at variere mellem hendes rene vokal, og de lidt mere poppede elementer i noget af deres nyere musik.
Det er dog heller ikke alle facetter hun behersker fuldkomment. Det hørtes tydeligst på “Amaranth”, hvor hendes fraseringer var betydeligt anderledes end studieindspilningen. Det er hårdt at have al den variation i musikken, og det gør også at man let glemmer at ramme alt helt perfekt. I dag, var ikke den perfekte optræden fra Nightwish, men det er et topprofessionelt band, hvor næsten alt er timet ned til millisekundet.
Vi starter 19.15 skarpt.
Det bemærkede man også tydeligt til åbningen af koncerten. Med få sekunders afvigelse, så startede et ur på den store bagskærm, der talte ned fra tres sekunder kl. 19.14. Det er dygtige folk, som står bag bandet, men der er næsten også lidt for meget polish i slutproduktet. I hvert fald til mig.
Nightwish leverede en ganske hæderlig koncert, hvor det samlede indtryk må siges at være godt. Det blev dog aldrig helt så fantastisk som man kunne håbe.
Se alle vores billeder fra koncerten HER.