Med vrede guitarriffs og en insisterende vokal trampede Queens of the Stone Age ind på scenen sent fredag aften på NorthSide. Vi blev budt en rockkoncert af en anden verden, men det var alligevel ikke noget, vi ikke havde set før.
Det er en næsten stensikker booking, når amerikanske Queens of the Stone Age står på en festivalplakat. Så ved man, der er dømt beskidt ørkenrock for alle pengene. Og det var præcis også den seance, vi var vidne til fredag aften.
Energien var konsistent gennem hele koncerten. Nærmest fra første øjeblik væltede forsanger Josh Homme rundt på scenen til tonerne af “Feet Don’t Fail Me” og ind i de lyspæle, der var placeret omkring de fem bandmedlemmer. Det var hårdtslående og indbydende på samme tid.
Og så bød den halvanden time lange koncert på numre helt tilbage fra “Songs for the Deaf”-albummet fra 2002. Især kæmpehittet “No One Knows” fra dette album, fik de mange tusinde mennesker i publikum til at svinge den sidste energi ud af hofterne. For når alt kommer til alt, så har Queens of the Stone Age bare virkelig mange dansable rocksange i bagkataloget – og vi fik dem alle serveret en efter en efter en.
Aftenens setliste var et perfekt eksempel på, hvordan du støber en festivalkoncert op. De største og mest energifyldte hits fra bandets 20 år lange karriere blev drysset med rund hånd fra start til slut.
På trods af den ukuelige energi og den smule arrogante tilgang til musikken lå der desværre også en skygge over fredagens koncert. Flere sange – nærmest hele koncerten – var dedikeret til den nyligt afdøde tv-kok Tony Bourdain, hvis død havde ramt nyhederne få timer inden koncerten. Det var derfor et tydeligt påvirket band, der stod på Green Stage fredag aften. Med ord om at leve i nuet blev blikket sendt mod himlen. De små fine gestusser stod som en flot kontrast til den hårdtslående rockkoncert.
Det eneste minus må være, at koncerten næsten var en tro kopi af den oplevelse, vi havde i efteråret i Forum. Setlisten var næsten den samme, og scenografien var fuldstændig ens fra førnævnte koncert. Selv om der selvfølgelig ikke er to koncerter, der er ens, var det umuligt ikke at stå tilbage med en følelse af deja vu. En anelse trist og skuffende, at man får samme produkt serveret, selv om den ene er på en festival og den anden til en enkeltstående koncert.
Queens of the Stone Age leverede den koncert, de var blevet booket til. En bagudblæsende rockkoncert, der blev leveret i præcis samme temperatur og ørkenklima, som de engang blev skrevet og produceret i. En mindeværdig oplevelse, der var den perfekte afslutning på vores fredag aften.
