Mews smukke, introverte lydunivers forsvandt i blæsevejret på Jellings største scene, da de spillede tidligt fredag aften.
Anders Breinholt gjorde alt for at tale oplevelsen op, da han skulle præsentere fredag aftens første band på Scenen på Jelling Musikfestival. Desværre talte han for en halvtom plads, som ikke helt følte kærligheden til Mew i samme grad som ham selv.
Mew er et af Danmarks største rockbands, der med talent og snilde som få har beriget verden med noget af det fineste musik gennem de seneste tyve år. Breinholt valgte især at fokusere på albummet Frengers, der har 15 års fødselsdag i år. Et album, som Mew valgte at fremhæve på deres sætliste for Jellings publikum. Desværre var de fejlbooket som bare fanden.
For da de gik på scenen lidt over seks og indenfor de første tre numre havde spillet “Special” og “The Zookeepers Boy”, var publikummet stået af. Jonas Bjerres flotte, lyse vokal forsvandt i musikken, som igen blev overdøvet af blæsten, der med sine fem-seks meter i sekundet mudrede oplevelsen.
En hurtig gisning ville være, at hvis Mew havde spillet på Teltscenen ved en 23-tiden i stedet, så havde oplevet været meget mere intens og til at sætte sig ind i. Men med mad- og ølboder, campingstole, legende børn etc., der skabte udenomsstøj for den introverte, alternative indie rock, så blev Mews performance aldrig til mere end baggrundslyd for en festival, der glæder sig til at feste til Aqua senere på aftenen.
Lad mig igen understrege, at Mew er dygtige musikere, der har lavet stærk musik over de seneste to årtier. Jeg tror på, at en performance magen til på Heartland næste weekend vil kunne gå over i historien som noget af det stærkeste, dansk musik har at byde på. De passer bare ikke ind i denne her setting på Jelling.
