Mew – Borte med blæsten

Mews smukke, introverte lydunivers forsvandt i blæsevejret på Jellings største scene, da de spillede tidligt fredag aften.

Anders Breinholt gjorde alt for at tale oplevelsen op, da han skulle præsentere fredag aftens første band på Scenen på Jelling Musikfestival. Desværre talte han for en halvtom plads, som ikke helt følte kærligheden til Mew i samme grad som ham selv.

Mew er et af Danmarks største rockbands, der med talent og snilde som få har beriget verden med noget af det fineste musik gennem de seneste tyve år. Breinholt valgte især at fokusere på albummet Frengers, der har 15 års fødselsdag i år. Et album, som Mew valgte at fremhæve på deres sætliste for Jellings publikum. Desværre var de fejlbooket som bare fanden.

For da de gik på scenen lidt over seks og indenfor de første tre numre havde spillet “Special” og “The Zookeepers Boy”, var publikummet stået af. Jonas Bjerres flotte, lyse vokal forsvandt i musikken, som igen blev overdøvet af blæsten, der med sine fem-seks meter i sekundet mudrede oplevelsen.

En hurtig gisning ville være, at hvis Mew havde spillet på Teltscenen ved en 23-tiden i stedet, så havde oplevet været meget mere intens og til at sætte sig ind i. Men med mad- og ølboder, campingstole, legende børn etc., der skabte udenomsstøj for den introverte, alternative indie rock, så blev Mews performance aldrig til mere end baggrundslyd for en festival, der glæder sig til at feste til Aqua senere på aftenen.

Lad mig igen understrege, at Mew er dygtige musikere, der har lavet stærk musik over de seneste to årtier. Jeg tror på, at en performance magen til på Heartland næste weekend vil kunne gå over i historien som noget af det stærkeste, dansk musik har at byde på. De passer bare ikke ind i denne her setting på Jelling.

Mew, Jelling Musikfestival, Jelling18, Scenen
Foto: Lasse Lagoni

Lasse tog nogle smukke billeder af Mew. Dem kan du se lige HER.

Se også

Sidste koncert på dansk jord var ikke Mews bedste – og hvad så?

Mew startede helt tilbage i folkeskolen fejrede lørdag aften 30 års jubilæum foran mere end 10.000 af deres nærmeste venner og fremmede. Det blev en aften med timevis af hits fra hele bagkataloget, dog ikke en uden fejltrin. Men hvor tungt vægter fejltrin, når det gælder en koncert, som er ligeså meget en hyldest af tre årtier som et af danmarks mest unikke bands, som det er en underholdende lørdag aften?

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her