Uanset hvor mange hits, Aqua diskede op med, formåede de aldrig at levere noget, der var noget nær i orden.
Modsat Mew tidligere på aftenen, var der proppet plads, da Jelling tog imod Aqua. Desværre var det ikke nok, når vokalen var ikke eksisterende, og det ville være bedre at høre album-versionerne på en Soundboks nede på campingpladsen.
Bevares, Søren Rasted kan tæve et keyboard som ingen andre, og René Dif gjorde, hvad han kan. Men Lene Nystrøms vokal var så forfærdelig og pinlig, at hele festen faldt til jorden.
Det er egentlig utroligt, at et band som Aqua ikke kan levere på en festival som Jelling, hvor festen er i højsædet, og hvor genkendelsens klang er den bedste opskrift på en succesrig aften. Deres sceneshow var ellers sat godt op med masser af lir og masser af farver.
Men når de bad publikum om at synge med, var der ingen lyd at hente. Og selvom vi var nogen, som hoppede, dansede, sang med og nød den store throwback-fest, så var der intet at komme efter.
Alt faldt til jorden.
Og det er synd, for energien fejlede ingenting. Men måske er tiden bare kommet til, at de skal lægge projektet i graven.
Hvis “Barbie Girl”, “Turn Back Time”, “Doctor Jones” og “Candyman” ikke skal smække gang i folk, så er det på tide at stoppe. Bandet meldte dog, at de skal spille resten af sommeren rundt i landet, så vi må krydse fingre for, at niveauet hæver sig.
Det var i hvert fald ikke så skidt, da de spillede på Smukfest tilbage i 2009. Men det er immervæk også snart ti år siden. Værst af alt lukkede bandet deres time-lange koncert af med et nyt nummer, der både var langsomt og ligegyldigt. Dummeste træk overhovedet.
Publikum på Jelling er åbenbart svære at gøre tilfredse. De vil hverken have det ene eller det andet.
