Han kalder sig “the coldest white rapper in the game since the one with the bleached hair”, og det er nok ikke meget ved siden af. Den lange, slikhårede amerikaner Gerald Earl Gillum spillede sin anden koncert på dansk jord inden for et år, og endnu engang gjorde han det overbevisende.
Det var ellers lige ved at gå galt og ikke blive til noget. G-Eazy trak overskrifter fredag verden over, da han efter sin europæiske tourstart i Stockholm torsdag havde pandet en sikkerhedsvagt ned og derefter blev taget med kokain på sig.
Heldigvis for det danske publikum kunne Gillum nøjes med en bøde på små 80.000 kroner og derefter trække til København og Den Grå Hal på Christiania. Koncerten skulle oprindeligt være spillet i Tap 1, men blev rykket på grund af stor efterspørgsel på flere billetter til at se amerikaneren.
Selvom der var udsolgt, var der masser af plads i den store lagerhal. Før koncerten møder jeg en dansk rapper og producer, som fortæller mig, at han slet ikke kender G-Eazys musik, men tværtom kun har hørt dårlige ting om ham. Folk i miljøet herhjemme hader ham åbenbart. Det kan jeg godt forstå. Men så alligevel ikke.
For den unge amerikaners musik er til den poppede side. Numrene er – heldigvis, synes jeg – ikke enslydende med samme type beat, som mange af hans kollegaer i hjemlandet laver. Mit problem med amerikansk hiphop er ofte, at den samme lyd går igen i det meste, man hører.
Derfor åbnede ballet også til lyden af sangerinden Zoe Nash, der synger “Ever seen a devil with a halo? Ever seen an angel with some horns?”. Den i forvejen høje stemning, der var inden koncertstart, løftede sig tre takker, da Gillum trådte ud på scenegulvet. Som altid med håret slikket tilbage står han slank og rank med sine 192 centimeter i højden – hvilket gjorde det nemt for os bagerst i lokalet at spotte ham.
Energiniveauet virkede udmærket, og sammen med sit band på scenen skaber Gillum hurtigt en festlig stemning, for som han siger: Danskere skulle være de hårdeste til at feste. Han er nok ikke forkert på den.
G-Eazy udgav tilbage i december albummet “The Beautiful & Damned”, som deler titel med den berømte roman af F. Scott Fitzgerald. En roman, der – ligesom albummet – handler om alkoholisme, svær kærlighed og indre dæmoner. De tunge emner går igen i næsten alle af de tyve numre, der er på skiven, men tempoet er alligevel højt, og det kommer os til gode i Den Grå Hal.
For publikum er virkelig tændte denne her aften. Flere er allerede godt berusede, da jeg ankommer ude på Christiania, og hele to par i min umiddelbare nærhed er godt igang med at bolle med alt tøjet på under de første minutter af koncerten.
Efter titelnummeret fra “The Beautiful & Damned” gik det stærkt med numre fra pladen: “Pray For Me”, “Legend”, “But A Dream” og “That’s A Lot” flyver ud af højtalerne og bliver modtaget med høj jubel fra publikum. Gillum vælger selv at omtale elefanten i rummet – hans lille uheld i Sverige – ved at sige “With all that shit I’ve been through recently, you have no idea how fucking grateful I am for being here on this stage tonight”.
Bagefter lægger han op til nummeret “Sober” med ordene “I may have partied a little too hard the other night”. Nummeret handler nemlig lige præcis om at fortryde de fulde beslutninger, når rusen lægger sig. Nok er han en badboy med mange dæmoner, men han er fandme også badass for at tage det så køligt og være så ydmyg.
Herefter går det lidt ned i tempo. Energiniveauet falder, og selvom mange af balladerne er smukke, flyder de sammen og fylder for meget, hvis du spørger mig.
Da G spillede på Roskilde sidste sommer, var jeg svært begejstret for nummeret “Forbes” på hans setliste. Et tungt, tungt EDM-beat, der fik Arena til at eksplodere. Sådan et nummer manglede denne solrige søndag, hvor det tætteste, vi kom, var “Say Less”, som er et nummer lavet i samarbejde med Dillon Francis. Dansevenligt, klart, men slet ikke lige så tungt.
Ligesom koncerten på Roskilde, virkede G-Eazy ganske ydmyg over at få lov til at komme og spille, ligesom han igen var helt oppe at ringe over danskernes energi. Han udtalte også, at aftenens koncert var blandt de bedste, han havde oplevet. Men den har vi jo hørt før.
Efter det selvbiografiske nummer på fire vers “Eazy” kommer ekstranumrene. G-Eazy har taget kæresten Halsey med, der passende synger på nummeret “Him & I”. Herefter var der fællessang på “Me, Myself & I”, før en forkortet version af seneste storhit “No Limit” lukkede ballet i Den Grå Hal. Sangen er lavet i samarbejde med Cardi B og A$AP Rocky, men vi fik kun lov til at høre G og B’s vers. Det er fint, det er også de to bedste.
Det lange hyl forlader scenen til sin egen stemme, der stemmer “Fuck Donald Trump” over anlægget, hvilket river den sidste jubel hjem fra det begejstrede publikum.
Alt i alt er G-Eazy bare en fremragende entertainer, men jeg savnede mere rowdyness. Det er selvfølgelig svært, når man er ude og promovere musik om tungere emner, og omvendt viser det en fin diversitet i den hærgede sjæl, der optrådte for os denne søndag aften. Hvis han lover at holde næver og næse i ro, lover jeg at købe billet til næste gang, han er i lokalområdet. Det er alle pengene værd.
