I aften havde Metallica som altid sat deres scene midt i rummet i Boxen, rundt om scenen var opsat et hav af skærme, som i daværende øjeblik var lyst op så de lignede de gamle store fjernsynsskærme med kæmpe bagsider. Efter Kvelertak, som dog ikke faldt i alles smag, havde varmet op var folk klar til at se det, de var kommet for: nemlig de fire gæve gutter; James Hetfield, Kirk Hammett, Robert Trujillo og Lars Ulrich.
Publikums første syn af Metallicas optræden var en scene fra den gamle western The Good, The Bad and The Ugly. Metallica løber ellers ind mod scenen, og publikum er helt høje, allerede da de ser de første mennesker, securities and andre, der selvfølgelig løber først.
Da vi kommer til nummeret Seek and destroy, begynder de skærme, der ellers har hængt stationært at køre op og ned, hvilket gav en fed effekt i løbet af hele aftenen. Blandt andet under sangen Welcome Home, laver de en ”klam” 3D effekt, der får det til at ligne at folk prøvet at bryde ud af dem. Andet sceneshow der er værd at nævne, er de droner, de havde til at flyve rundt og lyse over bandet selv, da de spillede Moth in flame.
Bandet skulle også lige give et nummer sammen på hver deres boks, der var kommet op af gulvet; kassen var udstyret med trommer, og på dem slog de fire sig løs midt under nummeret Now that we’re dead, hvorefter de hoppede tilbage til deres egne instrumenter og færdiggjorde nummeret.
Under nummeret For whom the bell tolls, stillede Robert Trujillo sig ned og lænede sig op ad publikum, der rækker ud efter ham og ligner nogen, der skulle til at æde ham, hvilket mindede mig om filmen Zombieland, hvor sangen også bliver brugt som intro. Folk har så meget energi i sig under denne sang, at jeg er sikker på, at publikum kunne rive Boxen fra hinanden uden nogle problemer.
En af aftenens højdepunkter var helt klart da Robert Trujillo og Kirk Hammett forsøger sig med det gamle Gasolin-nummer Rabalderstræde, der nok aldrig har lydt så metallisk. På trods af det lidt gebrokne dansk, der kommer ud af Roberts Trujillos mund, er det rigtigt godt forsøgt og et kanon indslag, der tog røven på mig og alle andre!
Lige før de spillede Sad but true, vælger Metallica at kigge rundt og se, hvor mange børn og unge der er til stede samtidig med at han hylder dem, der lytter til deres musik. Lars Ulrich tog herefter kort mikrofonen for at udspørge de børn, der var tæt på scenen.
Da de havde spillet tre kæmpe hits efter hinanden nemlig; Sad but true, One og Master of puppets, gik de af scenen. Hele Boxen rystede da folk råbte, trampede og klappede efter mere, der var ingen, der var klar til at festen skule slutte! Pludselig står der flammer op af gulvet, og det danske flag kommer op på skærmen klædt på med Metallicas navn. Selv efter tre gode ekstranumre; Spit out the bone, Nothing else matters og Enter sandman, heppede folk stadig på mere, og Metallica gav lige smule ekstra af Enter sandman som det sidste.
