Waqas har i mere end 20 år været en del af den danske og internationale musikscene. De fleste kender ham som ”ham fra Outlandish”, men Waqas er meget mere end det. Han er helt sin egen og har nu fundet sit eget ståsted i musikkens land.
Waqas er aktuel med singlen ”Might Not Be Right”. En sang, der handler om at hoppe ud i livet, og ikke være bange for at fejle.
”Sangen har en dybere mening i forhold til den periode, jeg har været igennem efter bruddet med Outlandish. Den handler i bund og grund om, at man ikke skal være bange for at springe ud i noget nyt og prøve ting af, selvom man fejler. Noget af det værste, vi ved som mennesker, er at fejle, og at andre mennesker kan se, at vi fejler. Sangen er et opråb – tag en chance og find ud af, om du kan. Sommetider skal man fejle for at komme stærkere ud på den anden side.”
Sangen er meget karakteriserende for den Waqas, jeg møder i dag. I tiden efter Outlandish gennemgik han en svær transformation fra at være ”ham fra Outlandish” til at blive Waqas. I dag lurer usikkerheden stadigvæk under overfladen, men Waqas har lært at omfavne den. En snak med en god ven ledte til at Waqas sidste år tog springet og kastede sig ud i nye projekter i stedet for at blive liggende på bunden. Det blev til albummet ”One Foot In The Sink. The Other On A Banana Peel”, som udkom i maj sidste år. Albummet kickstartede en kreativ eksplosion, som Waqas har levet højt på siden.
I dag lever han efter tesen: ”Jeg skal lave det hele selv, uden at det giver mig stress”
En tese som i høj grad efterleves på hans nye projekter, hvor han både producerer, skriver og indspiller sin egen musik. Ligesom han skaber sine egne musikvideoer. Han er ikke længere bange for at springe ud i noget nyt og nyder den kreative frihed, han har opnået som sololist.
”Jeg har altid været kreativ. Jeg kan godt lide at lave det hele, og jeg trives ved det. Det giver mig mening med tilværelsen.”
”Hvis det ikke går godt, så kan jeg lære af det.”
”Når 20 års sikkerhedsnet bliver taget væk fra dig, hvad efterlader det dig så med?”
I sommeren 2017 offentliggjorde de tre medlemmer, Lenny, Isam og Waqas, fra Outlandish, at de var at klar gå hver deres vej, og tiden var dermed den rette til at parkere Outlandish et sted i fortiden. Mere end 20års musikalsk samarbejde var slut, og det blev starten på et nyt kapitel for Waqas. Men tiden efter bruddet med Outlandish var langt fra en dans på roser for Waqas, som pludselig fandt sig selv på bunden. Helt dernede hvor usikkerheden og tvivlen herskede og troen på sig selv var ude af syne.
”Jeg har haft det som om, jeg var i no mans land, hvor jeg ikke kunne kende mit eget værd og vide hvad jeg var god til.”
Med opløsningen af Outlandish stod det klart, at Waqas skulle genfinde sig selv, sin egen identiet, kreativitet og ikke mindst troen på, at det han kunne var godt nok. Outlandish var et fællesskab bestående af tre personer, som smeltede sammen til én fællesidentitet. En identitet, som Waqas efterfølgende har skulle gøre op med, for at nå til hvor han er i dag.
”Jeg har ligesom bare været den her person som alle kender ”ham fra outlandish”, det har ligesom været mit navn”
”Når man er i sådan et fællesskab, bliver du nødt til at gå på kompromis med dig selv og din egen kreativitet. Du udvisker lidt ens personlighed for fællesskabet.” En pointe han sidestiller med det at være i et parforhold ”Du bliver nødt til at dræbe lidt af dig selv for også at give plads til den anden.”
”Jeg har været igennem en hel proces, hvor jeg skulle arbejde med mig selv efter Outlandish. Det var en proces, hvor jeg lige skulle finde fodfæste. Der var et tidspunkt, hvor jeg var ved at opgive det hele. Fordi jeg havde det sådan – jeg kan sgu ikke noget. Men man kan så meget, du kan bare ikke se din egen næse, selvom den er lige foran dig.”
Usikkerheden viser hele tiden sit ansigt
Selvom det ikke er til at spotte, når Waqas går på scenen og underholder sit publikum, med selvsikkerhed og et smil, har usikkerheden har aldrig været fremmed for ham. Tværtimod har den fulgt ham gennem hele livet. Allerede som barn følte han sig usikker, og følelsen af ikke at passe rigtigt ind var gennemgribende i hans opvækst. Ligesom han stadigvæk den dag i dag rammes af usikkerhedens favntag.
”Da jeg voksede op var jeg et meget usikkert lille barn. Det har ligesom fulgt mig, det at være middelmådig, ikke tro på sig selv, være meget genert og indadvendt.”
”Jeg har altid en opfattelse, af at folk vil mene noget negativt, om det jeg laver. Jeg sidder altid og tænker på sætninger, som jeg tror folk på den anden side, der sidder og lytter med, vil sige: ”Hvem fanden tror han, at han er?” ”Han er ikke god nok” Det har fulgt mig i rigtig lang tid, men det er måske meget sundt for jeg holder den altid i skak. ”
”Melankoli i små doser engang imellem, viser altid sit ansigt. Usikkerheden viser hele tiden sit ansigt. Men forskellen fra før og nu er, at jeg ikke lader den gå mig på. Det er fint nok den er der, men den skal ikke dominere mit væsen.”
”Vi glemmer tit at give os selv credit for det, vi er gode til, og i stedet fokusere på det vi ikke er gode til og lade det gå os på.”
Det handler om processen ved at skabe noget
Så hvordan går man fra noget kæmpe stort til pludselig at skulle starte forfra, og kæmpe sig op fra bunden? Det er den udfordring Waqas har overvundet igennem det sidste år.
”Målet er at nå op til bjergtoppen, men hvis du står helt nede og kigger op mod toppen, så er der fucking langt.”
”Måden, jeg gjorde det på, var at holde hovedet ned, tage et skridt af gangen og nyde processen hvor jeg kunne blive stærkere på vejen. Det er en god måde, for på et eller andet tidspunkt skal du nok nå derop.”
”Det gjorde jeg ikke før i tiden. Der havde jeg altid ’eyes on the big prize’. For eksempel Roskilde Festival og at stå på Orange Scene og ikke alle de små skridt der skal til for at nå derop. Måske er det ikke engang det at stå på orange scene, der er det sjoveste, men derimod selve rejsen og det du udvikler på vejen.”
Waqas er begyndt at hvile mere i sig selv, en følelse han understreger ikke bare er kommet med alderen men også med erfaring. Erfaring kommer ved at kaste sig ud i livet, præcis som hans nye single beskriver. Ligesom han mener vi skal værdsætte rejsen mod målet, for det er der, vi udvikler os som mennesker.
”Vi alle sammen gerne have succes, men vi glemmer nogen gange, at det også handler om processen ved at skabe noget.”
”Det er helt sindssygt, hvad jeg får ud af sådan en hel proces – endorfinmæssigt, kreativt og det jeg lærer undervejs. Når jeg er færdig, er jeg blevet det stærkere, og kan bruge den erfaring til alt muligt andet.”
Succes er mere end antallet af views
Men hvad er succes egentlig og kan den måles? Waqas fortæller, hvordan folk stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også er det hele værd.
”Du kommer fra Outlandish, nu laver du alt selv, men du får ikke ligeså mange views. Er det så det værd?” lyder det fra folk.
Til det har Waqas intet andet og sige end:
”Selvfølgelig er det dét værd! Så længe jeg kan se på resultatet og sige at jeg er stolt af det, så er jeg ligeglad om der er tale om 4000, 24000 eller 4 mio views.”
Waqas var tidligere bange for at fejle, når han skulle bevæge sig ud fra af sin comfortzone, men når jeg sidder overfor ham nu, er jeg ikke et sekund i tvivl om at det høre fortiden til. Waqas står midt i mulighedernes land, og er ikke bange for at krydse grænsen og bevæge sig i retning mod nye spændende opgaver. Han fremsætter endnu en tese, en som vi alle kan tage med os og prøve at efterleve.
”Tesen er, jeg tager imod alle muligheder der melder sig, så længe jeg kan stå inde for det, og jeg kan løfte opgaven.”
