Tom Misch leverede en koncert, der manglede saft og kraft, da han gæstede Store Vega med band en iskold lørdag aften i marts.
Det er lørdag aften, og jeg har fået forvildet mig helt til København fra Aarhus for at høre den unge brite, Tom Misch, fylde Store Vega med sine soullede og groovy toner.
Jeg bevæger mig rundt blandt slipsedrenge, blomsterkjoler, hoodien og de stramme kjoler og finder mig et sted midt på gulvet, hvorfra jeg det meste af tiden kan se, hvad der sker på scenen.
Det viser sig dog hurtigt, at der ikke er særlig meget at se på. Efter to-tre numre har jeg gennemskuet lysshowet, der består af fire-fem lamper, der blinker en gang imellem i højre side af scenen, imens scenografiet bag bandet skifter farve fra tid til anden.
Folk omkring mig lader sig dog ikke påvirke af manglen på sceneshow, men står alle og svajer fra side til side i takt med Misch’s lullende toner. Og de hujer og klapper hver gang bandet laver et af deres rappe skift fra melodibårne sange til vokalbårne sange.
Et enkelt lyspunkt
Fire – fem numre inde er jeg dog begyndt at kede mig, hvilket får mig til at spekulere på, om bandet nogensinde vil skrue tempoet op. Det gør de ikke. De går derimod ned i tempo og spiller et cover af Patrick Watsons – “Man like you”, hvilket får mig til at lukke øjnene og nyde musikken fuldt ud. Klart aftenens højdepunkt!
Et længere melodisk stykke følger det fantastiske cover, og bandet slår pludseligt over i nummeret “South Of the River”, der sætter en smule gang i publikums ben, og den lullende dans bevæger sig lidt mere over i en form for hoppende dans.
Der går dog ikke længe før, at bandet endnu engang falder tilbage i deres lullende toner, hvilket virker til at passe gulvet udemærket, imens de folk på balkonen, som jeg kan spotte, ligner nogle, der er ved at falde i søvn af bare kedsomhed.
Folk holder sig dog vågne til sidste nummer, og da Misch går af scenen, har publikum stadigvæk mod på et ekstranummer. Efter cirka 30 sekunders råberi, hopper Misch og band tilbage på scenen, og spiller aftenens sidste nummer. Heldigvis for det.
Jeg må indrømme, at jeg forlader Store Vega en smule skuffet, for selv om det var en udemærket koncert, føler jeg, at Tom Misch aldrig rigtig kom med det, som jeg havde forventet.
Han fik aldrig bevæget sig væk fra de lullende toner og skabt den fest, som jeg havde forventet. Hvilket efterlader mig med spørgsmålet, vil han spille lørdags- eller tirsdagsmusik?
