Copenhell booker Danmarks nørdefader

Siden de tidlige 80’ere har Jakob Stegelmann stået i spidsen for danske nørder. I disse dage er han ikke kun tilknyttet DR’s sendeflade på obskure weekendmorgener, som undertegnede har haft svært ved at stå op til i sine 34 år på denne klode. Troldspejlet er blevet til et liveshow, som undertegnede med begejstring besøger, og i løbet af de seneste år, har der været en række koncerter med musik fra film, computerspil og alt mulig andet, der bedst kan beskrives som rent nørderi. Nu kommer han til Copenhell!

Nu er det så Copenhells tur til at opdage hvordan et symfoniorkester lyder, når de giver den fuld skrue med nørdemusik. Det må siges, at være en noget speciel booking for en rock/metalfestival, hvor en lille portion skepsis må være på sin plads, men eftersom jeg allerede har billet til Stegelmann og DR’s symfoniorkester i Koncerthuset til August, så virker det en smule specielt, at sætte et symfoniorkester på en Open Air-scene, hvor der næsten er garanti for at det vil regne. Det er heller ikke et ubetinget vinderscenarie for metalfolket, som besøger Refshaleøen i juni, for at få blæst hovedet af.

Det bliver dog stadig svedigt, at se Aarhus Symfoniorkesters medlemmer kaste djævlehorn efter publikum, som der vel efterhånden er kommet for vane, når klassisk-uddannede musikere optræder i metalmiljøer.

Det er en megafed booking. Jeg er sikker på, at det bliver en stor oplevelse, hvor der måske mangler lidt tungmetal. Det er dog stadig til at forstå, hvorfor det er tilfældet, at Stegelmann og orkester skal til Copenhell. Copenhell dækker over en stor gruppe subkulturer, og Stegelmann har i den grad været med til at gøre nørdekultur acceptabelt, så koblingen er til at forstå. Som Jeppe Nissen også siger i Copenhells pressemeddelse:

“Jakob har med Troldspejlet og sit øvrige virke været med til at værne om subkulturer og nørdfællesskaber i årevis, og hans arbejde ligger meget tæt op ad det, vi hvert år skaber med COPENHELLRock- og metal-genrerne kan med lidt god vilje sammenlignes med alt fra tegneserier til superheltefilm, fordi de både lyrisk og grafisk også beskæftiger sig med voldsomme temaer og fantastiske universer. Det synes vi er en rigtigt spændende kobling, og vi er hamrende stolte over at kunne præsentere denne store personlighed på festivalen.”

Jeg ved ikke om det er metal, men det bliver fandme fedt!

Læs hele nyheden på Copenhell.dk.

Se også

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...

D-A-D fejrede jubilæumsfest med cowboytema og crazy gæster

Hvis der findes en rockmusisk ekvivalent til landskamp på...
spot_img
Jonas Uri
Jonas Uri
Amatørmusiker og begejstret musiklytter gennem mere end 15 år. Hvis det har en rytme er jeg glad, hvis den er synkoperet, er jeg gladere. Spiller selv pop til rock. Hører rock til meget mørk metal. \m/

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her