Den danske hiphopscene er lige nu noget af det hotteste inden for dansk musik, hvor kunstnere som Gilli, Kesi, Node, og ikke mindst Sivas gang på gang rammer topplaceringer på streamingtjenesterne. Derfor gik det heller ikke manges næse forbi, da Sivas sidste fredag udgav sin nye single ”Sidste Timer”, der blev rost af flere anmeldere. Der er bare ét problem med Sivas’ ”nye lyd”. Den er tyvstjålet fra Youtube.
Helt tilbage i juli måned sidste år kunne man finde produceren Mantras instrumentale beat ”Secrets” på Youtube, der er identisk med Sivas lydspor på hans nye single. Lyt selv her:
Der er som sådan intet galt i, at man finder et instrumentalt beat på Youtube og køber rettighederne til det. Det er helt lovligt, og godt at anerkende en god producer ved at benytte dennes beats. Mantra står da også krediteret som producer og komponist på ”Sidste Timer”, når man undersøger sagen nærmere.
Den eneste humle ligger i, hvis det vitterligt er sådan tilblivelsen af Sivas’ nye sang er kommet til. Hvis Sivas har hørt beatet på Youtube og trykket ’køb rettigheder’ uden yderligere kontakt til produceren. I den proces forsvinder det musikalske samarbejde, i min optik, mellem artist og producer.
Kreativitet udeladt
Personligt ser jeg hele tilblivelsesprocessen for et stykke musik, eller en sang, for noget af det vigtigste. Det er heri originaliteten ligger, og nye påfund opstår. Når man sammen skaber noget nyt. Hele den kreativitet der ligger bag en sådan proces, fører oftest til nye, originale toner.
Derfor synes jeg det er en skam, hvis dansk hiphip anno 2018 bliver til copy paste af et Youtube-beat. For der er ikke pillet det mindste ved Youtube-beatet, efter Sivas har fået det i sine hænder. Han har blot stået for lyrik. Det er ellers ikke fordi, Sivas ikke har midlerne til at få en producer i stand.
Hyldet uden grund?
Det er et godt beat. Ingen tvivl om det. Derfor er der måske heller ingen grund til at ændre i det. Problemet opstår blot, når musikanmeldere begynder at hylde Sivas for sin nye lyd, når alt det egentligt krævede var tre minutters gennemgang af instrumentale beats på Youtube.
Soundvenue skrev bl.a.: ”Jo jo, Sivas synger godt nok stadig gennem autotune, men lydsiden er en groovy, rendyrket popproduktion med et catchy stemmesample, klingende piano og sovset discobas. (…) Sivas’ reaktion er lige så overlegen, som den er nødvendig: Han har skabt en ny lyd, der passer til der, hvor han er lige nu”.
Mens BT i samme stil skrev: ”Den 33-årige ’storebror’ for slænget af andengenerations-rappere, der de sidste par år anført af Gilli har haft hitlisterne i deres hule hånd, overrasker med en helt nye dansevenlig lyd, der minder stærkt om Daft Punk og Pharrells kæmpehit ’Get Lucky’. Med en fed baslinje snuppet fra Michael Jacksons værktøjskasse fylder Sivas nattegulvet med sexet autotune til solen står op”.
Den nye lyd bliver således hyldet og anerkendt, men er det fortjent?
Bekymring for fremtiden
Det var fortjent, da Sivas i 2013 banede vejen for ny dansk hiphop med gennembrudshittet ”D.A.U.D.A.”. Det var originalt. En lyd ingen havde hørt før på den danske hiphopscene, og som for alvor bragte musikgenren tilbage på hitlisterne. Sangen osede af kreativitet og nytænkning. Det fortjente anerkendelse.
Gør en sang hentet fra Youtube det samme? Jeg har min tvivl, og min bekymring for fremtidens musik. Den kunstneriske ånd lader til at være forsvundet fra den danske musikscene, hvor alt efterhånden lyder ens. For hvis ikke engang kunstnerne gider stå bag deres eget originalt producerede musik længere, hvem gør så?
