Hvis du endnu ikke har hørt om danske Molina, så er der stor sandsynlighed for at 2018 bliver året, hvor du kommer til at lære hende at kende.

Den 26. Januar slår Vega endnu engang dørene op for ”Vegas Udvalgte”, hvor de præsenterer seks nye og talentfulde kunstnere, som de tror vil komme til at præge det danske musiklandskab i 2018. Det unge talent Molina er en af dem.

Molina er et af de nye spirende stjernefrø på den danske musikhimmel. Med sin karakteristiske lyd og eksperimenterende musikvideoer er Molina på vej til at etablere sig som kunstner. Hun både skriver og producerer sin egen musik, samtidig med at hun kreerer sit helt eget eksperimenterende univers i hendes musikvideoer. I begyndelsen af 2017 udgav hun sit første soloudspil – debut EP’en ’Corpus’, og har sidenhen optrådt på flere scener landet over. Poplish har taget en snak med hende om musik, normer og fremtidsdrømme.

Hvornår begyndte du at mærke en interesse for musikken?

Da jeg var 8 år, skrev jeg min første sang på tekst, vokal og keyboard. Bagefter indspillede jeg den på kassettebånd igennem min onkels mixerpult. Jeg var helt vildt stolt og glad bagefter. Jeg kunne mærke, at det var noget, jeg gerne ville gøre mange flere gange.

Du har lavet musik i længere tid og i starten af 2017 udgav du din debut EP ’Corpus’. Hvilken følelse stod du tilbage med i kroppen, da du sendte den på gaden?

Det var en meget nervøs og grænseoverskridende følelse. Det var en soloudgivelse, så det var jo kun mig, der var i centrum og stod for skud. Men jeg var også helt vildt lettet og glad. Jeg havde bare lyst til at fejre at den føltes færdig, og at jeg accepterede outputtet på ep’en, som den var. Det var dejligt at få sendt den af sted og lukke processen af for noget, som jeg havde brugt meget energi på at skabe. 

Synhtpop, new-wave og 80’erne kædes ofte sammen med dig. Hvordan vil du selv karakterisere din musikalske lyd?

Kaotiske melodier men med pop hooks.
Jeg lytter til meget musik fra 80’erne, uden tvivl, og jeg elsker de typiske trommelyde derfra m.m. Men jeg prøver faktisk ikke bevidst på at gå efter lyden. Jeg kan godt lide lydene, men jeg vil også gerne forene dem med nogle andre lyde fra andre tider. Der er flere ting i spil i selve processen – for eksempel inspirerer billeder mig også til at skrive sommetider. Jeg prøver også så vidt som muligt at skabe nogle flere stemninger, som måske i sidste ende ville kunne få sit eget udgangspunkt som sound.

Har du nogen musikalske forbilleder, som har haft en særlig indflydelse på dine egen tilgang til musikken?

Jeg har hørt Kate Bush siden jeg var 8 år, ’wuthering heights’ var det første track, jeg hørte med hende. Jeg bliver inspireret af den måde, hun skriver sine vokalmelodier på. Det skifter op og ned – som hvis man tegner en bølge, som hele tiden skyller store og små bølger i land, og som hiver hinanden rundt. Der er alle mulige lag som konstant er i spil samtidig med de understøtter hinanden. Jeg elsker også den måde, som hun udtaler sin vokal på når hun synger – meget artikuleret. 

I 2017 har vi kunne opleve dig på flere scener rundt omkring i landet. Hvad betyder det for dig at kunne stå foran publikum og synge dine sange?

Det betyder meget. Det at formidle et live set ud fra elektroniske produktioner fra min computer er meget inspirerende. Det er skønt med den kontrast, der opstår, imellem min stue og computer – til at stå og optræde med rigtige mennesker, som spiller mine produktioner på deres måde. Det giver mig også rigtigt meget inspiration til at skrive flere sange med udgangspunkt i bandets inputs og personligheder, som der kommer til udtryk, når vi spiller live. 

Du er vokset op i et kreativt hjem, hvilken betydning har det for på din måde at arbejde på?

Jeg har selv fundet min egen måde at arbejde med musikken. Mine metoder, som jeg arbejder ud fra, går igen og stammer helt tilbage fra, dengang jeg var 8 år gammel. Musikken fylder den største del i mit liv, og det at jeg kommer fra et kreativt hjem, hvor der altid har været interesse for musik og kunst har helt sikkert haft en indflydelse i forhold til min interesse for musik. Det har en betydning, at jeg som lille altid ubevidst var omgivet af mennesker, som brændte for at skabe enten musik eller billeder.

Du producerer ikke blot din egen musik, men laver også dine egne musikvideoer. Hvorfor er det vigtigt for dig at producere det hele selv?

Den vigtigste grund er, at det er udfordrende og spændende at bevæge sig på andre territorier. Det er spændende at sammensætte det visuelle med lyden og få et samlet udtryk ud af det. Når jeg selv gør tingene, så ved jeg også, at jeg næsten altid får resultatet til at være, som jeg ønsker det. Dermed ikke sagt at jeg ikke samarbejder med andre. Jeg har blandt andet skrevet en sang med en af mine venner, Viktor Persson, til mit nye album, og til den sang har jeg ’Ophav Film’ til at lave musikvideoen. En anden vigtig grund er, at jeg så mange gange har oplevet, at når folk/magasiner hører min musik, så har de forbundet mig med, at jeg er sangerinde. Det er ikke fordi, at der er noget galt i at være sangerinde, men det er jeg bare ikke kun i mit tilfælde. Det er så vigtigt for mig at bryde den eksisterende norm og understrege, at der også findes kvindelige producere. Jeg venter stadig på den dag, hvor mænd og kvinder bliver set ens i musikbranchen, og ikke bliver delt op som sangerinde eller producer, hvis begge køn laver det samme.  Derfor er jeg i mellemtiden nødt til at snakke højt om det, indtil det en dag er “normalt” at være kvindelig producer i 2018. 

Hvilke drømme og mål har du for din karriere?

Jeg vil gerne fortsætte med at være produktiv, og skrive en masse musik til jeg dør. Det vil også være prikken over i’et, hvis jeg kan leve KUN af det, og dermed have fuldt fokus på at skrive. Det vil også være spændende at opleve at optræde andre steder i verden end i Danmark – især med bandet. Der kommer en masse vigtige relationer ud af det. Det allervigtigste er dog, at jeg bibeholder gejsten og kærligheden til at skrive indtil jeg dør.