Første søndag i november 2017 fik København besøg af fortiden, og de havde blæsere med. Madness var i topform i et udsolgt Vega.
Det seks mand store orkester og tre ekstra horn blæser fra første strofe af “One Step Beyond” Vega omkuld denne novemberaften. Sangen, der er titelnummeret til debutalbummet fra 1979, er oprindelig skrevet af jamaicanske Prince Buster og var B – side til “Al Capone” ved udgivelsen i 1964.
Først efter “Embarrassment” og “The Prince”, der er en hyldest til førnævnte Prince Buster, smed forsanger Suggs (Graham Mc Pherson) sin Al Capone lookalike-trenchcoat og bløde hat og stod stilren som en anden James Bond, engelsk gentleman, i et figursyet jakkesæt med et Madness-twist af galocher og solbriller.
I et hæsblæsende tempo fik de oplagte musikere det oplagte publikum med på “NW5” og “My Girl” helt tro mod deres kendte ska-pop understøttet af den guddommelige sax fra Kix (Lee Thompson).
Et udsolgt Vega, fyldt med 1600 publikummer, der skålede, skrålede og festede, og da bandet selvironisk bekendtgjorde: “Fuck de store stadions, vi spiller her igen i morgen!”, ville jublen ingen ende tage. Gennem hele koncerten var Madness madness til trods for, at de var professionelle og fra scenen sikrede sig, at de også havde fat i de bagerste på balkonen.
Dette var bandets første koncert i Danmark siden 2009 og omkring mig sad gæster fra Malmø, Middelfart og Randers. Sandsynligvis kunne Madness have fyldt et større spillested med de loyale fans, der allerede stod i lang kø hen ad Enghavevej, en time før dørene åbnede, men intensiteten og nærværet fungerede.
Der var alvor, “Blackbird”, der er dedikeret til Amy Whinehouse, som kom fra samme nabolag, men hele tiden med humoren under, og med alvor under humoren, og spasen til trods, kørte det indstuderede som smurt helt ned til, da Suggs tager en tår af et forkert glas juice og sprøjter det ud som et springvand.
Hit fulgte på hit, der fulgte på hit.
Tempoet holdt og temperaturen steg til hanekylling-stegepunktet helt til sidst med “Our House” fra Raise And Fall fra 1982 samt Labi Siffers “It Must Be Love” foruden ekstranumrene “Madness” og “Night Boat (To Cairo)”.
Jeg når lige at lyn-interviewe Sebastian på 7 år, inden han skal skynde sig hjem i seng: Han syntes, koncerten var god.
Anderledes begejstret var min “gamle” legekammerat hjemme fra gården, hun og hendes mand synes, “det var pissefedt!”
Jeg giver dem ret.
Må i øvrigt komme med min varmeste anbefaling til de, der booker navne til sommerens festivaler. Se at få fat på aftenens support, Babylove and the Van Dangos, hvis I skal have en fest sparket i gang.
