Et velspillende Lamb tog publikum i hånden og førte dem ned ad mindernes vej med deres fulde gengivelse af debutalbummet, og Store Vega fulgte velvilligt med og kvitterede med begejstring og kærlighed til bandet.
For mig er lyden af Lamb, lyden af noget af det første “eksperimenterende musik”, jeg begyndte at lytte til, da interessen for musik udover den gængse pop og rock tog fat i midten af teenageårene i sluthalvfemserne. Og netop derfor bliver jeg, hver gang jeg hører Lamb, sendt direkte tilbage til den tid, hvor ny musik blev opdaget ved at gå på skattejagt i det lokale biblioteks cd-reoler og tage de cd’er med hjem, der havde et interessant bandnavn og et spændende cover. Lambs selvbetitlede debutalbum opfyldte begge krav, og derfor endte “Lamb”, som albummet bare hedder, på stereoanlægget. Og denne aften får jeg og resten af det 2/3 dele fyldte Store Vega serveret hele debutten live på et sølvfad. Turnéen, som Lamb startede i lørdags i Irland er nemlig en fejring af, at det er 21 år siden, at bandet udgav deres første plade.
Albumkoncert skaber ny interesse for gammel musik
Den to timer lange koncert består af to dele. I første del får vi som nævnt serveret hele debutpladen fra ende til anden. I anden halvdel får vi, hvad tech-troldmanden Andy Barlow selv kalder, best of eller de sange, bandet har lyst til at spille, og det er klassikere som What Sound, Gabriel og Heaven, og så er der også plads til nye sange som As Satellites Go By og den helt nye single Illumina. Sangen er singleforløber for et kommende nyt album fra bandet, og det lover godt.
Der er mange meninger om de såkaldte albumkoncerter, hvor et band spiller en hel plade fra ende til anden. Nogle klandrer bands, der turnerer med albumkoncerter for, at der kun ligger kommerciel tænkning bag – at tjene penge uden at lave et nyt album. Andre ser det som et kunstnerisk valg. Som fan er jeg egentlig ret ligeglad med årsagen bag albumkoncerter, jeg synes, det er et spændende koncept. For hvis man har hørt et band flere gange live, så er det ofte de samme klassikere samt et par nye numre fra et nyt album, der spilles på turnéerne. Til en albumkoncert får man lov til at opleve sange, der ellers aldrig vil blive spillet live, og det er super fedt. Som eksempel spiller Lamb den fine sang Zero, en sang der højst sandsynligt aldrig ville være at finde på en sætliste på en “almindelig” tour. Og så får jeg ikke mindst muligheden for at genhøre hele debutalbummet, som ellers ikke er blevet sat på anlægget i mange år. Og hvad er bedre end at genopdage gammel musik?
Afdæmpet og vellydende
Sidst elektro-duoen Lamb gæstede Vega var i 2011, og koncerten dengang var noget mere energisk og fysisk end denne aftens koncert. Selvom energibundet og elektro-geniet Andy Barlow som sædvanlig er i hopla, så virker bandet generelt lidt mere afdæmpet. Måske er det alderen, der gør det, hvem ved.Og der bliver da også plads til lidt vildskab. På de to fine instrumentalnumre Merge og Ear Parcel, giver bandet med Andy i front fuld gas. Her får vanvidstrompetten frit løb, og sender publikum i ekstase.
Men afdæmpetheden gør, at der virkelig er plads til at lytte til sangene, og det slår mig gang på gang, hvor velspillende og vellydende bandet er. Ved sidste koncert var bassen generelt alt for høj og dominerende, og det gjorde at resten af instrumenterne druknede en anelse; ved aftenens koncert er det anderledes: Alle elementer står tydeligt frem: violinen, kontrabassen, trommerne, de elektroniske lyde, trompeten og ikke mindst Lou Rhodes smukke stemme. Tilsammen udgør alt dette en symbiose, der skaber musikalsk magi. Lambs genreblandende musik er tydeligt forankret i halvfemsernes britiske musikgenrer som trip hop, drum n’ bass og azid jazz – genrer der så klart hører den tid til – men det lyder stadig friskt og interessant, når det spilles live. Og når dualiteten mellem forsanger Lou Rhodes’ stemme, som på én gang er fin og hæs, og Andy Barlows maskinelle og hårdtpumpede elektroniske beats forenes, så giver det tilsammen den helt specielle Lamb-lyd, som jeg og publikum helt tydeligt elsker at genopdage.
