Der er to slags mennesker i Danmark: Der er dem, der har en fest foran Bøgescenen, når Nik & Jay optræder. Og så er der dem, der lyver for sig selv.
Hvis du før har været til koncert, har du sikkert observeret den dér gruppe af mennesker, der befinder sig helt oppe foran scenen til en koncert. De hardcore fans. Dem, der køber merchandise. Dem, der kan synge med på alle omkvædene. Og alle versene for den sags skyld. Dem, der klapper takt, uden at det nødvendigvis aktivt bliver orkestreret fra de optrædende.
Hos de priviligerede artister består den horde af mennesker nok af et par tusinde. Og så er der de herrer, Niclas og Jannik. Deres hardcore fans syntes at optræde i TItusinder foran Bøgescenen fredag aften.
Hit på hit på hit på hit på hit på hit…
Nik & Jay har efterhånden optrådt på den danske musikscene i 15 år. Folk har elsket dem. Og folk har elsket at hade dem. Måske hører du til sidstnævnte. Men jeg vil vove den påstand, at du skal være ualmindeligt immun over for fængende omkvæd, fællessang og københavner-charme, hvis du befandt dig foran Bøgescenen fredag aften og ikke havde en fest.
De fleste danske kunstnere drømmer sikkert om at have en setliste, som den Nik & Jay kan præstere. Med hits som ‘Boing’, ‘Hot!’ ‘Magisk’ og ‘Lækker’ præsenterede de en parade af hits, de fleste andre kunstnere ville være lykkelige over bare at kunne spille som ekstranumre. Deres dansegulvshits satte basarmene i gang. Deres ballader satte fællessangene i gang. Det hele syntes at fungere, og Nexus-drengene satte stort set ikke en eneste fod forkert.
Med et væld af gæste-optrædener, som (igen) var ekstranumre værdigt, viste Nik & Jay, at de ikke behøver at vente til de sidste 15 minutter med at bringe det tunge skyts frem.
Nymoderne nationalskjald
Nik og Jays selvfedme og “Fuck Janteloven”-attitude nærmer sig nogle gange selvironiske højder. Koncerten flød i stor stil over med floskler om, at “leve som havde du én dag tilbage at leve i” og den slags pseudo-buddistisk sniksnak.
Ikke desto mindre er en bookning af Nik og Jay til en festival stadig lidt af et trumfkort. Og der er altså ikke meget andet at gøre end at lægge sig fladt ned og erkende, at Nexus-drengene efter 15 år – på trods af mangel på overraskelser under aftenens koncert – stadig er skarpe og veloplagte. Og at de måske mere end nogensinde har den danske musikscene i deres hule hånd.
