“Hovedrystende larm”, lød anmeldelsen fra en ældre herre blandt publikum torsdag nat ved Bøgescenerne. “Det er jo vanvittigt”. Og det var lige præcis, hvad det var. Vanvid har et navn, og det navn er Major Lazer.
Menneskemængden bølgede flere meter frem og tilbage, allerede inden musikken gik i gang. Råben og skrigen og hujen bevidnede om, at natteravnene var klar til ballade. Asen og masen var der for at få den perfekte plads med det perfekte udsyn. Klokken passerede 01.30, og tiden var inde til et af hovednavnene på dette års Smukfest.
“Du skal huske på, det er en forretning, som du har kastet din kærlighed på,” sagde en ung bassist til mig forleden nat i en lang snak om nutidens musikindustri over et par hundrede drinks. Han mente, at Major Lazer var musik uden sjæl, som kun er til for at tjene hurtige penge på streams. Jeg kan sagtens se, hvorfor han tænker sådan, og når jeg hører – i mine øjne – sjæleløse hits som “Lean On” og “Cold Water”, der kommer frisk fra tryk baseret på sidste nye musiktendens ved udgivelsen, så synes jeg også, han har ret.
Men Major Lazer er festmusik. Og det skal man huske på. Deres univers drejer sig om festen. Om fred og kærlighed. Om at spille verden over – og lave musik fra hele verden. Og om at have det pissefucking sjovt imens. Jillionaire, Walshy Fire og Diplo udgav, baseret på de mange musikalske indtryk de har fået af at spille i hele verden, en EP i forsommeren ved navn “Know No Better”. På de seks numre er der featurings fra bl.a. Brasilien, Jamaica, Columbia, Trinidad, Sydafrika og Nigeria.
Verdensmusik. Musik med udtryk fra andet end Holland og USA, hvor EDM-lyden lever i bedste velgående. I stedet for at gå efter næste store verdensomspændende banger lavet på den seneste hitopskrift, så inspireres Major Lazer på deres seneste udspil af den lyd, der omgiver dem. Og det klæder dem rigtig godt. Faktisk så godt, at EP’en har ligget på den danske albumhitliste. Det er ellers sjældent, det sker for en EP fra et udenlandsk EDM-navn.
Mine forventninger til koncerten torsdag nat var blandede. Major Lazers besøg på Roskilde i 2014 var legendarisk og er stadig en koncert, jeg hører mange omtale den dag i dag, som noget af det vildeste de har oplevet. Koncerten i regnvejr på Tinderbox for to år siden var en femstjernet oplevelse, mens deres koncert i Forum senere på året var en kende skuffende. Festen blev skubbet ud til fordel for forsøget på at sælge flere eksemplarer af albummet “Peace Is The Mission”, som de udgav i ’15.
Men Diplo, Walshy og Jillionaire havde taget festen med i tasken på Smukfest. Allerede fra start var tempoet højt og energien ligeså. Diplo var mest bag knapperne i dette setup, mens Walshy var dirigent forrest på scenen og satte publikum i gang med de vanlige gymnastiske øvelser. Hop, armene i vejret, vift og kast med tøj.
Det hele blev akkompagneret med hits som “Watch Out For This”, “Get Free” og nyeste single “Sua Cara”, som blev mixet med det hotteste amerikanske hiphop – alt sammen remixet ud i vanvittige drops, som fik crowden til at gå amok. Faktisk så meget amok, at konferencier Peter Palshøj måtte komme ind på scenen for at lukke koncerten ned i et par minutter, indtil sikkerhedschefen mente, at festen var under kontrol.
Modsat tidligere oplevelser, så havde Major Lazer færre effekter med på Smukfest. Udover CO2-kanonerne, der puster store hvide skyer af røg op i takt til musikken og håndholdte konfettikanoner, så var det rent musik og sceneshow. Tidligere har vi set Walshy Fire stagedive, og Diplo løbe rundt som en hamster i en oppustelig bold på publikums hænder.
Til gengæld var det, som at være tilbage på Roskilde 2014 med det set, de havde taget med. De havde fundet tilbage til Jamaica, hvor konceptet Major Lazer er startet. Monsterhits som “Cold Water” blev smidt hurtigt ind og ud for at markere, men det var ikke de numre, der fyldte mest til nattens koncert. Fokus lå meget mere på det ægte EDM-trip blandet med det gode gamle Major Lazer og lyden af verden. Det nye Major Lazer forenet med det gamle Major Lazer. Mindre fornemmelse af forretning. Mere fornemmelse af fest. Lige efter mit Major Lazer-elskende hjerte.
Major Lazer er et travlt crew. Holdet kom flyvende ind efter at have spillet på Ibiza onsdag. I mandags i Toronto, og på fredag – dagen efter Smukfest – Göteborg. I et nyligt interview udtalte Diplo, at han har 320 flyvninger om året. Og han har to sønner på hhv. 7 og 3 år. Diplo turnerer desuden både som solo-act og med Major Lazer – og desuden producerer han en god håndfuld numre for sig selv og andre mennesker, samtidig med at han er på farten.
Gør man sådan noget for pengenes skyld? Måske. Men 320 rejsedage om året bevidner også om en dedikation. Ligesom tilstedeværelsen på scenen, når man optræder så ofte, bevidner om, at man elsker det, man laver. Sådan vælger jeg i hvert fald at tolke det.
Så til et miks af Jack U’s “Jungle Bae”, “Bun Up The Dance” fra Dillon Francis og Skrillex og “Smack!” fra Mike Cervello nød jeg virvarret af farver, fest og vanvid. Et – for så vidt – kontrolleret vanvid, som blev holdt fast af de tre herrer på scenen. De gjorde præcis, hvad de skulle, og de gjorde det efter mit Major Lazer/EDM-elskende hjerte. Måske er jeg biased, men i nat var jeg solgt. Min krop i dag bevidner om, at jeg festede hårdt i nat. Og Google Fit fortæller mig, jeg gik 15.000 skridt under deres optræden. Alt er, som det skal være.
