Bølgen af dansksproget rockmusik er blevet større og kraftigere gennem de seneste par år. Dør nr. 13 ramte mig lige i solarplexus med en fuldstændig formidabel energi, og for en musikglad rockelsker er en koncert som deres, en fornøjelse at være vidne til.
Da jeg ankom til P3 Teltet kort før klokken 18 onsdag aften, var det tomt. Pånær en enkelt medarbejder hist og her og tre dedikerede fans, var teltet så godt som tomt. Få hundrede meter fra os stod hele Danmarks Rasmus Seebach nemlig og åbnede Bøgescenerne.
Det er svært at konkurrere mod – uanset hvor dygtige musikere man har i sit band.
Men danske Dør nr. 13 gik på scenen med en overlegen attitude og et udtryk, der viste, hvem de var fra start. Energien sprængte skalaen fra første tone slap ud af forstærkerne, til den sidste forlod og gav et ekko i ens brystkasse.
De fem unge mand spiller hård rockmusik, som vi kender det – og elsker det. Men med en vis vrede og uskyldig poesi, som mange af deres kollegaer bør misunde.
Forsanger Lasse Storm trådte frem på scenen og startede de første minutter af koncerten ud med at kanalisere al sin vrede ned i mikrofonen, som måske ikke holder til endnu en koncert efter i dag. For den tilstedeværelse og det unægtelige store talent, den unge mand besidder, er en fornøjelse at være vidne til.
Dør nr. 13 har udgivet en enkelt EP tidligere i år, og derfra fik vi blandt andet de to stærke sange “E45” og “Emma”, hvor Lasse Storm i den grad fik lov til at brillere. Jeg har en idé om, at hans kondition er helt i top, for hvis man kan synge så rent og så højt, mens man hopper rundt på scenen på den måde, så har man øvet sig en del.
Publikum fik besøg af forsangeren, der sprang ned fra scenen op til flere gange gennem den 40 minutter lange koncert, og bandet formåede derved at holde publikums energi helt oppe – og trække flere og flere mennesker til, som alle bevægede sig i takt med en tunge basgang, der lå under rocktonerne.
Ud over at selve melodierne klinger og virkelig er dansable på den helt perfekte beat-rockede måde, så ligger lyrikken sig smukt ovenpå som et Tom Kristensen digt anno 2017.
I januar var jeg så heldig at opleve Dør nr. 13, da P6 Beat afholdte deres årlige “P6 Beat Rocker” arrangement. Dengang var det fem unge mænd, der forsøgte at brage igennem i Koncertsalen. I dag var det en hel anden oplevelse. For de kunne i den grad brage og brænde igennem fra start til slut. Hvilket Lasse Storms hår også bevidnede om. Det blev nemlig mere og mere vådt, indtil det var decideret gennemblødt, da sidste tone havde forladt P3 Teltets forstærkere.
Hvis bandet fortsætter deres fremgang med en rocket lyd, der virkelig har noget på hjerte, glæder jeg mig til at se dem spille de helt store udendørsscener op, når næste års festivalsæson starter.
Lasse var forbi og tog et par billeder, hvor han forsøgte at indfange Dør nr. 13s altoverskyggende energi. Se galleriet HER.
