Et samsurium af nordeuropæiske rappere var samlet på Arena for at gæste den danske guldfugl Emil Stabils show lørdag eftermiddag – men der var intet talent at spotte.
Selvom plakaten sagde Emil Stabil, så var den aarhusianske rapper næsten det mindst interessante navn til den halvanden time lange hiphop-fest, der blev holdt ved Arena lørdag klokken 14 på sidste Roskildedag. Med sig havde han sine normale legekammerater, Lil’ Producer og Young Bong fra deres eget Lil’ Label.
Som en fin lille gag kom et pigekor på scenen først og sang omkvædet til Emil Stabils kæmpehit “Er Det En Fugl?”, men de stod for langt fra mikrofonerne, for ingen kunne høre dem.
Emil Stabil åbnede op alene med tre numre, kun afbrudt af, han delte en joint med publikum på forreste række, og gav så plads på scenen til en perlerække af lignende kunstnere fra hele Europa.
Første gæst var Tommy Cash fra Estland. Han mindede mest af alt om en engelsk hooligan på amf, hvilket at dømme efter teksterne om hans kærlighed til drugs nok ikke var langt fra. Flowet var fedt, beatsene var op og ned. Der var mange genreskift fra metal til decideret dakkedak, og de fleste publikummer omkring mig var lige så forvirrede, som jeg selv var.
Cash blev erstattet med flyvende udskiftning af viralhitmageren Pattesutter, der fik Arena til at synge fællessang på numrene “Madonna” og “Det Ka’ Du Ik'”, der med garanti er blevet hørt i mange af campsene bag festivalpladsen.
Emil Stabil kom tilbage til scenekanten med Young Bong for at spille det gamle YouTube-hit “Ren Straffeattest” og Stabils titelnummer, “Er Det En Fugl?”, hvilket fik gang i teltet, der ellers havde været ramt af en form for “Hvad er det her”-fornemmelse indtil da.
Modsat hovednavnet formåede Young Bong på sin enkelte soloperformance at udshine sin homie fuldkommen ved at have væsentligt bedre vokal og faktisk synge sine vers helt igennem. Stabil leverede – høhø – faktisk ufatteligt lidt stabilt til trods for i hvor begrænset tid, han faktisk var på scenen.
De norske gutter og jenter blandt publikum fik sig en gedigen optur på, da de to landsmænd $ushi og Kobe kom ind og spillede tre numre, der med garanti er store hits hjemme i fjeldet, men som slet ikke var kendt nok her i Danmark til at få Arena op at ringe.
Herefter kom en mand, som snakken gik meget på inden koncertstart. Hollænderen Lil’ Kleine var nemlig sidste mand i det menageri af nye rapnavne. Lil’ Kleine så vi sidste år på Smukfest, hvor han festede med drengene fra P3’s Lågsus på Stjernescenen. Som forventet eksploderede teltet i fest og moshpits og champagne til allersidst. Den 25-årige knægt kom ind på scenen og erklærede, at han ikke havde sovet hele natten, så nu skulle den fest fucking brændes ned. Så drak han Moët direkte fra flasken og spillede monsterhittet “Drank & Drugz”, som Lågsus gjorde ret populært for et par år siden.
Det blev sidste – og eneste reelle – højdepunkt på en ræderlig omgang semidårligt festrap, som ikke blev løftet af andet end høj energi. Emil Stabil kom på scenen efter Lil’ Kleine og proklamerede, at de var gået over tid, og at han ikke fik tid til at spille de sidste numre – heriblandt “Allerede Is”.
De resulterede i, at alle de fremmødte buh’ede af konferencieren, der kom for at erklære ballet lukket. Passende afslutning, tænkte jeg stille og grinte.
