Den franske duo fik lov at lukke den officielle åbningsdag på dette års Roskilde Festival. Tronende på et fort af oplyste Marshall-forstærkere forvandlede Justice pladsen foran Orange Scene til et gigantisk dansegulv.
Alverdens flag blafrede i den kraftige blæst, der indhyllede festivalpladsen onsdag nat. Meterologerne havde dagen lang truet med skybrud, men det havde tilsyneladende ikke skræmt de hårdføre festivalgæster væk. Klokken 01 trådte to silhuetter frem på Orange Scene. I et væld af røg og lys bød Gaspard Augé og Xavier de Rosnay publikum op til dans. Hvis man frøs lidt før koncerten, fik man med åbningsnummeret ‘Safe and Sound’ en anledning til at danse sig varm i den ellers kolde juninat.
Funky electro-fest
Få numre inde i koncerten væltede fragmenter af duoens største hit, ‘D.A.N.C.E.’, ud af højttalerne. De velkendte toner vækkede tydeligvist publikums begejstring, og stemningen fik lige et nøk opad. Nummeret blev dog aldrig spillet til fulde, og stemningen kom til at virke en lille smule uforløst. Skuffelsen varede dog ikke længe, for hurtigt tog den nærmest Darth Vader-agtige intro til ‘Genesis’ over og satte gang i en basfesten. Der blev kastet med øl, ‘moshet’, tændt romerlys, hoppet og danset. På trods af en lang dag på festivalpladsen virkede det på ingen måder til, at publikum havde mistet pusten.
I det hele taget formåede kombinationen af disco, funk, rock og dance at sparke gang i publikum og starte en fest, der ikke krævede det vilde kendskab til duoen på forhånd. Musik, som den Justice præsenterede for publikum onsdag nat, foregår på et niveau, hvor de fleste nok ville have svært ved at stå stille.
Midtvejs begyndte regnen at sile ned, og jeg frygtede, at meterologernes dommedagsprofetier var ved at indfinde sig. Eller… Frygte er måske så meget sagt. For oplyst af det pompøse lysshow, der sendte lyskegler ud blandt publikum, virkede regnen næsten som en overlagt del af showet. Især under nummeret ‘Stress’ hvor scenen eksploderede i et festfyrværkeri af hvide lyssøjler, virkede kombinationen nærmere til at at lægge et ekstra lag på den i forvejen ekstatiske fest end at dæmpe publikums energi.
Lad musikken tale
Den franske duo satte gang i en fest, der varede fra første til sidste sekund af det cirka halvanden time lange set.
Ikke en eneste gang blev publikum adresseret med ord. Det giver unægteligt en nærmest gådefuld distance mellem Justice og deres publikum. En mystik som vi i øvrigt kender det fra “storebrødrene” fra Daft Punk. Hvor jeg normalvist elsker, når kunstnere engagerer sig i sit publikum, er det egentligt også meget forfriskende, at Justice blot lader musikken (og lyset, bevares) tale og stoler på, at de kan banke en fest op uden at lefle for publikum med de sædvanlige “we’re so happy to be here”-travere.
Lad os sige “Mission accomplished”, for fest det var der fandme!
