Intet i livet er gratis, siger de. Men så har de aldrig været til grisefest på Roskilde Festival. Onsdag middag bød sidste års vindere af festivalens prestigefyldte “Årets Camp”-trofæ, Amish Camp, på gratis helstegt pattegris og sangria.
Roskilde Festival bugner af camps i alle afskygninger. Én af de mest populære, Amish Camp, inviterede onsdag på frokost i Caravan-omådet. Mænd med prægtigt skæg, hvide skjorter, seler og stråhatte og kvinder i store kjoler og hvide kyser stod klar til at servere gris og sangria. 20-30 mennesker stod klar til gratis helstegt pattegris kl. 12. Køen voksede sig hastigt større, og hurtigt strakte den sig 25-30 meter. Folk stødte til hurtigere, end det travle amish-folk kunne nå at servere, og blot 45 minutter senere måtte de melde om udsolgt.
Roskilde Festival er mere end bare musik
Amish Camps generøse gestus indkapsler meget godt charmen ved Roskilde Festival og grunden til, at festivalen skiller sig ud fra andre af de mange festivaler i Danmark. For en Roskilde-jomfru som mig er det virkelig fedt at se ved selvsyn, hvor meget de mange camps gør for at bidrage til den såkaldte “orange feeling”. Særligt Amish Camp er blevet kendt for at gå et ekstra skridt for gavmildheden, og der er altså noget smukt i at mødes med fremmede mennesker og nyde gris og spansk gløgg på en mark i Roskilde.
Det understreger ganske fint, at mange festivaler handler om så meget mere end koncerter. For folk, der aldrig selv har deltaget, kan det måske virke underligt, at vi gladeligt betaler flere tusinde kroner for at campere på en græsplane på luftmadrasser af tvivlsom kvalitet. Oftes i regnvejr og mudder. Med tømmermænd. Men min oplevelse i Amish Camp i dag bekræfter mig bare i, hvorfor jeg knuselsker festivaler. Og i, at det helt sikkert ikke er sidste gang, I kan fange mig på Roskilde Festival.
