Hvad gør man, når man har lavet et af de største hits overhovedet, men resten af ens musik er aldrig kommet i nærheden af det? Man spiller en hel koncert og slutter med en overdådig fest, mens der tælles ned over hele striben.
Der er ikke noget at diskutere her, Europes eftermæle er og bliver ‘The Final Countdown’, men der er så meget mere i deres musik, som egentlig fortjener mere anerkendelse. Det var da også med et skrald, at 80’er festen blev startet til tonerne af ‘War of Kings’ fra det nye album af samme navn.
Der fortsatte det så ellers over stepperne til ‘Rock the Night’, som var en herlig omgang fællessang, hvor der ikke kan herske tvivl om de svenske gutters kvaliteter. Derefter skete der dog noget med koncerten, som ikke er synderligt ønsket.
Tør for brændstof på startbanen
Den gik på autopilot efter publikum lige var begyndt at lette fra jorden, og det er aldrig en god ting. Om det var energien, der slap op eller der bare ikke var mere i tanken, er umuligt at sige noget om, men der kom bare en formløs masse ud af højtalerne på Copenhells store scene, og de fleste begyndte at vende sig om og sludre med hinanden. ‘Scream of Anger’ var i hvert fald ikke et vredesudbrud.
‘Firebox’ var faktisk et ganske fornuftigt indspark, men der var det allerede for sent. Publikum som helhed, havde opgivet at høre Europe på en dag, hvor kroppen helt sikkert også værkede en smule efter de to forgangne dage. Men det fortæller også en historie om et band, der har fået en lang og gloværdig karriere på grund af et enkelt hit, og ligegyldigt, hvor god musik de skriver, så får de aldrig lov til at få et nummer, der kommer i nærheden af dette hit.
Der tælles ned
Jeg ved ikke hvad Europe selv synes om ‘The Final Countdown’, men der skulle dog ikke herske tvivl om at publikum var kommet for at synge med, hvor både keyboard-introen og samtlige små variationer i vokalen blev modtaget med begejstring og en endnu højere svar fra folket foran scenen. Det var da også et meget imponerende syn, at alle de mennesker, der havde siddet oppe på bakken foran Helviti rejste sig og havde en fest til et af de mest ikoniske numre fra heavyens guldalder.
Europe er ikke et band med masser af tid foran sig, men de formår at skabe en fest, og med et publikum, der havde været lidt bedre inde i materialet, så kunne det muligvis have været en fest fra start til slut. Nu måtte vi nøjes med en rigtig god start, et rutinepræget mellemstykke og så en afslutning i verdensklasse.
