Så var det tid til at få åbnet den store scene på årets Copenhell og hvem andre end In Flames skulle være på til det? Jeg har set dem før, men på denne dag oplevede jeg noget helt nyt i koncertregi.
Copenhell er uden tvivl årets højdepunkt for undertegnede, og det var med massive forventninger, at jeg var mødt ind til årets åbningskoncert på Helvíti. Det som kunne have været en fest af kaliber udeblev dog en smule, grundet en af de mærkeligste begivenheder, jeg endnu har oplevet til en koncert. Men den vender vi tilbage til om lidt.
In Flames er et rutineret band, der har haft mange forskellige udtryk i deres 27 år som band. Fra den stilskabende begyndelse i melodød-genren til de senere eksperimenter ud i noget, som nærmest kan kaldes metalcore. Det står ikke stille, og den vilje til at lege med udtrykket afkræver den dybeste respekt herfra.
På denne dag i helvede var der dog et altoverskyggende problem med lyden fra bandet, som virker aldeles uforklarligt for mig. Björn Gelotte havde en forfærdelig dag på kontoret, hvor adskillige af soloerne føltes uinspirerede, for at bruge et pænt ord om det. Bevares, alle kan have en “off-dag”, men det er meget atypisk at professionelle musikere taber takten. Om der har været forsinkelse på Gelottes monitor eller et andet lignende teknisk problem er uvist, men det skæmmede virkelig det samlede indtryk af et band, som var kommet for at starte festen. Det virkede konsekvent, som om guitaren kom et splitsekund for langsomt ind på alle sine solostykker.
Niclas Engelin var derimod en veritabel fornøjelse at se spille. En teknisk formåen og en feeling, der kun kan beskrives som fantastisk, og særligt på “Cloud Connected”, der er mit absolutte yndlingsnummer med gutterne fra Göteborg, strålede han i en sådan grad, at selv solen brød gennem skyerne for at kigge med.
Hvorfor er selv en dårlig In Flames-koncert god?
Det er et udtryk for den omtanke, der lægges i musikken, og hvor solidt et håndværk, de svenske gutter har præsteret. Jeg bliver aldrig fan af Anders Fridéns vokal, og der er andre bands derude, som passer meget bedre ind i min smag, men der ligger en underliggende glæde ved musikken hos In Flames. Når det her så må betegnes som en “dårlig” koncert, så viser det et helt utroligt bundniveau, som kun kan skabes ved årevis på tour, men guitaren var ude af sync.
