Mandag aften inviterede Agnes Obel indenfor i hendes særegne univers da hun spillede for en udsolgt DR’s Koncertsal. Det blev en rejse gennem sange fra hele bagkataloget, og en sent glemt én af slagsen.
Koncerten starter kl 21 sharp, og Agnes indtager scenen med hendes kun tre kvinder store band, alle fire klædt kun i hvidt. Dørene til Agnes’ univers bliver langsomt åbnet med en cello og mellotron intro, før vi tager fat på første nummer Citizen Of Glass, fra pladen af samme navn fra sidste år, som med sin messende og gentagende temaer, sætter stemningen for aftenens musikalske rejse.
Små historier og store kompositioner
Agnes fortæller om hvor glad hun er for at spille i koncertsalen, fremfor de festivaller hende og bandet har spillet på det sidste, og hvor må de to oplevelser være forskellige, for den lyd der møder publikum i DR’s koncertsal er svær at forestille sig på en mark. Næsten hver sang er introduceret med en anekdote, som It’s Happening Again, som vi får at vide handler om hvordan sindet kan køre i ring, og selvom Agnes ønsker at vi laver lidt mere lyd, og joker at det jo ikke er en klassisk koncert, så er publikum utroligt stille, på nær de enorme bifald der bryder ud ved slutningen af hvert nummer.
På nær det elektriske klaver Agnes spiller de fleste sange på, og et par elektriske trommer, er al musikken spillet på akustiske instrumenter. Men hvad de to cellister gør, som Agnes peger ud, er de spiller med effektpedaler, og de looper deres celloer. Det giver os sange, som langsomt bygges op større og større, med op mod otte forskellige cello spor på én gang. Men det er ikke kun multiinstrumentalister vi har på scenen, alle fire kvinder synger også, og på Golden Green går det op i en højere enhed, med de mange lag af musik samt firestemmig sang, det er i sandhed en oplevelse.
Næsten perfekt
Det er så tæt på perfekt, men desværre plages koncerten af lydproblemer i starten, som gør vokalen noget mudret, og gør det besværligt at finde hoved og hale i det ellers skønne lydbillede. Disse problemer er dog hurtigt løst, og efter en håndfuld sange, er dørene til Agnes’ forunderlige univers af mørke og skønhed åbnet fuldt op, og da koncerten tager sin ende, bliver det også til et stående bifald fra hele salen. Alle tilstede ved at de var vidner til noget særligt, og det ses også på en tydeligt rørt Agnes.
Se Thomas’ flotte billeder fra koncerten HER.
