En verdenspremiere. Det var, hvad vi blev lovet, da danske Soleima skulle optræde på førstedagen af dette års Heartland Festival. Først og fremmest fordi Soleima ikke før havde spillet på Heartland, men også fordi hun i denne sammenhæng havde parret sig op med den københavnske kunstnergruppen Dark Matters.
Om det var derfor, eller om det bare var, fordi Soleimas aura er et kunststykke i sig selv, har jeg endnu ikke besluttet mig for. Scenografien bestod af en række skærme bag sangerinden, hvor der blev projekteret adskillelige forskellige mønstre og farver. Det gjorde virkelig, at sang og scene gik op i en højere enhed.
Selv om klokken havde passeret midnat, da den unge sangerinde gik på scenen, var der fyldt op foran Highland Stage. Og der kom kun flere til i løbet af koncerten, for Soleimas lyd gør én nysgerrig. Det var en nysgerrighed, der i den grad blev stillet, fordi hun formåede at stimulere alle sanser med sit show.
Det er tydeligt at mærke, at Soleima er vant til at stå på en scene. Hun gør det med ynde og får det til at se ubesværet ud, når hun bevæger sig til musikkens rytme og interagerer med trommeslageren og bassisten på scenen. Hendes år i rapgruppen “Flødeklinikken” står tydeligt i manges erindring, men alligevel har Sarah Mariegaard – der er Soleimas borgerlige navn – formået at bryde med sin tidligere gruppe på en måde, hvor vi husker, hvor hun kom fra, men også hvor hun er nu, og hvor langt hun kan nå herfra.
Singlen “Once Was” åbnede aftenens sidste koncert, der med sine smittende effekter slog koncerten an. Efterfølgende blev koncerten en af de der, hvor du godt kan kende forskel på setlistens indhold, men hvor det alligevel smelter sammen til en masse af lyd og lyst.
Inden “My Love” blev præsenteret, brød Soleima med den mystiske optræden, hvor vi knap kunne se hendes ansigt, blot hendes skikkelse på skærmene bag hende, med en introduktion til, at vi skal huske at elske hinanden. Det kunne snildt have været et mislykket forsøg på at bringe publikum tættere sammen, men der er noget magisk over Soleima. Som den gode fe der står foran os og fortæller os, at vi skal huske at opføre os ordentligt, ellers må vi ikke være med i legen.
Kort sagt var aftenens koncert på Highland Stage med Soleima en oplevelse for sig. Lys, lyd og lysten gik op i en højere enhed, hvor vi blev inviteret ind i – hvad der føltes som – et hemmeligt selskab, hvor hofterne skulle bevæge sig, før man fik sig et medlemskab.
