De Danske Hyrder – Vestegnsfest i Jylland

Københavnerdrengene fra De Danske Hyrder fik taget deres festivalmødom på ægte vestegnsmanér med masser af øl, fællessang og crowdsurfing lørdag aften på Jelling.

Der var mandefald hos kunstneren, men langt fra blandt de fremmødte, da De Danske Hyrder skulle spille på Ny Scene, som er festivalens mindste scene. Allerede et kvarter før showstart stod folk og råbte på “DDH”, og ved koncertstart rakte folkemængden langt ud over, hvad der kan være under teltdugen.

Hip hop-kollektivet måtte undvære Oliver, men allerede det virkede ikke til at påvirke de mange unge mennsker, der var på fra første sekund, da tonerne til “Jeg’ Fuld Hele Tiden Og Pisseligeglad, Du” bragede frem.

Hele koncerten var klemt, men det afholdte ikke folk fra at danse til sange som “Fuld Igen”, “Rebber” og “Floor”, ligesom størstedelen af teltet og det lange hav af mennesker bagved sang med på næsten alle linjer, drengene på skift sang eller rappede.

Det var svært at finde en plads, hvor man ikke fik solen i øjnene, men lyden fejlede ikke noget. Der var lidt lav lyd på et par af mikrofoner, men drengenes vokal druknede alligevel i publikums karaoke-leg. Flere forskellige blev kastet op på deres homies skuldre for bedre at kunne se, og en enkelt valgte at crowdsurfe under festlighederne.

Som en lille finurlighed valgte Adam at prøve publikum af ved at synge teksten til en sang om pølsemix, lavet af DJ McBacon og gjort berømt af radioprogrammet Lågsus på P3. Den anmodning blev prompte responderet med kæmpe fællessang.

Vi har nævnt det før: Nummeret “M.K.I.H.S.U.A.D” fra nyeste album “DDH” fantastisk live, hvor det tunge beat og den halvrockede lyd virkelig kommer til sin magt. Samtidig var der hoppefest til ekstranummeret, som er et remix af den gamle single “Fakta”, hvor alle blandt publikum satte sig ned og så sprang op. Præcis som vi så det for et par måneder siden på Forbrændingen hjemme i Lunden.

Jelling var vist ikke klar over de unge herrers popularitet blandt de unge – der sikkert har siddet og lyttet “Fakta” og “Ung og Fattig” med “Billige Bajer” i hænderne ude foran deres telte – for ellers var Hyrderne nok rykket op på en større scene. Derudover virker De Danske Hyrder helt klar til deres første sommer på græs.

De Danske Hyrder, Jelling Musikfestival, Ny Scene, Jelling17
Foto: Lasse Lagoni

Se alle Lasses fantastiske billeder fra koncerten HER.

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her