Jannik Thomsen og Niclas Petersen, som siden 2002 har dannet boybandet Nik & Jay, fyldte onsdag aften Royal Arena. En koncert på 130 minutter, hvor de trådte flere skridt frem, men også lidt tilbage.
Præcis klokken 20:15 spillede de nexusiøse toner ud af højtalerne i Royal Arena, og der gik ikke længe før scenetæppet blev trukket fra, og iført hvid bøllehat og bordeauxrøde bukser stod de henholdsvis 35- og 36-årige mænd midt på scenen. Og selvom deres alder er tættere på 40 end 30 år, så behersker der ingen tvivl om, at de stadigvæk kan danse. Da ‘Stop! Dans!’ spillede, og omkvædets tunge beats lød, dansede de to herrer baglæns, som om de var vant til det. Watch and learn Marcus & Martinus.
Selvom man fristes til at sige pænt ja tak til en koncert onsdag aften, synger Nik & Jay selv ‘Pænt Nej Tak’, og igen viste drengene, at de havde fuld kontrol over København. Som om det ikke var nok, så fortsatte kontrollen med Morten Breums ‘Fest’, som de er gæsteartister på, hvilket sprængte en energibombe i Royal Arena.
‘’Er I klar på en fucking fest’’ – Sådan lød ordene fra duoen, som stod med armene om hinandens skuldre og modtog det meget entydige svar fra de 14.000 mennesker – et skrigende ja.
Selvom Søren Huss ikke var med på scenen, da ‘Ocean Of You’ blev spillet, så viste drengene, at de sagtens kan klare sig selv. Men det var som om, der manglede en overraskelse. Det kunne være opfriskende, hvis han var tilstede.
En ren lidelse
Nik & Jay har været i gang i 15 år, så aftens koncert kan uofficielt betragtes som en krystalkoncert. Med 15 år bag sig er en medley nødvendigt, og i aften var ingen undtagelse. ‘Strip’ og ‘Lækker’ fra albummet ‘Nik & Jay 2’ fra 2004 blev spillet, og publikum var ikke til at styre.
Efter tunge beats og toner skulle Nik & Jay for alvor vise, at de også kan synge akustisk. Dette prøvede drengene desperat på, da de hev det hvidtbeklædte band med ud foran scenetæppet og sang akustisk, men det fejlede totalt. Selvom det skulle lyde som sang, lød det nærmere som et parringskald. Efter et faldefærdigt forsøg på at synge, hvor publikums ører blev mishandlet, kom sangen ‘Tag Mig Tilbage’, hvor man inderligt håbede, at de snart tog en tilbage til det, som de er gode til – at synge med tunge beats, men ak nej.
Lidelsen ville ingen ende tage. Drengene forspildte en stor chance med deres comeback single ‘Endnu En’ fra 2008, men før man blev fortabt i det affældige, blev scenetæppe trukket fra for anden gang, og på toppen af trappen stod Nik iført en sølv badekåbe og bar mave. Han søgte efter sin helt egen skytsengel, mens samme sang blev fremført, og pigerne blandt publikum elskede hver en centimeter af hans krop. Det hele blev i et kort sekund magisk – bare lidt løssluppet.
En magisk aften
Selvom Nik & Jay er oppe i alderen, formåede de stadigvæk at give en musikalsk oplevelse. Oplevelsen gik både op og ned, og det samme gjorde dansernes numser, da sangen ‘’Boing’’ blev spillet. En sang hvis intro er noget af det bedste, som Nik & Jay nogensinde har leveret. Det burde udgives.
På få toner blev man ført ind i dimensioner af tunge beats, skarp lyd og perfekt timing, da ‘Boing’ gik over i ‘Domestic’, hvor drengene for alvor viste, at de ikke længere er en landeplage, men et seriøst boyband.
Inden drengene afsluttede aftens koncert i Royal Arena, fik de også spillet en af deres mere stille sang ‘Mod Solnedgangen’ som København tog rigtig godt imod. Men det var ikke den sang, som publikum havde håbet på. Det var én bestemt sang, som publikum alle fiskede efter, og drengene og deres glitterpåklædte dansere fyldte hele scenen ud, da ‘Hot’ begyndte og temperaturen steg på et splitsekund. Det var dog stadigvæk som om, koncerten manglede noget alvorligt.
En gæsteoptræden kunne have ændret hele koncerten. Det kunne have været hvem som helst. Morten Breum, Søren Huss eller Julie Berthelsen. Hvis der kom en overraskelse undervejs, så ville det ændre den to timer lange koncert til noget godt, da det ikke kun var Nik & Jay hele tiden. Det var næsten lidt for meget.
Genopstået fra de døde – men aldrig helt
De kan ikke slås ihjel, og lige meget hvor meget man prøver, vil de altid genopstå. Det er ligesom Jesus, og torsdag er det Kristi himmelfartsdag. Da Nik & Jay spillede var der er kun en dag tilbage, til man fejrer Jesu opstandelsen, og hvis de havde én dag tilbage, ville de garanteret stå i Royal Arena igen, men frem for at have det, så sang de om det. Efter bandet og drengene bukkede på scenen startede ‘En Dag Tilbage’, og hvis man havde en dag tilbage at leve i, ville det oplagte være at tage i Royal Arena.
Nik & Jay formåede det, som kun få andre danske artister ville kunne – at fylde Royal Arena. De er kongerne af dansk pop og ligeledes kongerne over Royal Arena i aftes. Synge akustisk er ikke noget Nik & Jay kan, men de gav det et forsøg. Lyden var rummelig og ikke særlig behagelig for gæsterne, og der manglede en overraskelse undervejs. Alt i alt en velstruktureret koncert, hvor Nik & Jay viste, at de er på niveau med Jesus. De er genopstået, men bare ikke helt.
