Karl William – Kølig Karl kåret som konge

Den unge Karl William er ungdommens darling lige nu. Det beviste publikum ved at bære ham som en konge gennem koncerten onsdag aften på Jelling.

Allerede som 19-årig var hans på alles læber, og her tre år efter står Karl William stadig som en R’n’B-mastodont i det danske land. Den bløde dreng med det knaldrøde hår har formået at få massiv succes på kort tid med sine finurlige tekster om livet og alt dét, det indebærer inklusiv kærlighed, tvivl og generelle spørgsmål om tilværelsen og universet.

Således var der troppet en stor del af det nyankomne Jelling-publikum op for at danse til de skønne beats og synge og danse med på sange som “Placebo”, hvor der blev hoppet gennem næsten hele nummeret og den aarhusianske sanger kvitterede med “I er det bedste publikum nogensinde!” til stor glæde og jubel for de fremmødte.

Det var en god blanding af gammelt og nyt på setlisten, men største forskel på Karl William, som vi så for to år siden på Smukfest og til nu, var, at nutids-Karl William er meget mere på. Han dansede rundt på scenen, agerede og reagerede. Rygtet i presseteltet forud for i aften gik ellers på, han er en stillestående fyr.

At se så mange unge mennesker virkelig gå amok til det velproducerede, optimistiske melankoli er på en eller anden måde så livsbekræftende, at det kun kan gøre én ekstremt glad, som solen går ned over den mark, der i disse dage agerer festivalplads.

Band og sanger og scene gik op i højere enhed under nummeret “Se”, hvor lyset i hele teltet blev slukket, og Karl Williams stemme stod klart, mens han sang “Jeg kan ikke se noget”. Fint touch på en smuk koncert, der gav varmen på en ellers kølig maj-aften.

Karl William, Jelling Musikfestival, Teltscenen, Jelling17
Foto: Lasse Lagoni

Se hele galleriet fra koncerten HER.

 

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her