Fredag den 5. maj gæstede George Clinton & Parliament Funkadelic DRs Koncertsal. På denne aften forvandlede en klassisk præget koncertsal sig til en sal med dans, armsving og funk i en kapacitet så voldsom, at selv Danmarks Radio ikke kunne følge med.
En aften i funkens tegn. Det var sådan, DR selv havde beskrevet George Clinton, men da han indtog scenen med ‘Atomic Dog’ fik koncertsalen for alvor revet vrangen ud.
Midt på scenen stod den 75-årige George Clinton i en trøje og matchende hat, som glitrede mere end Michael Jacksons handske, og ved første tone blev koncertsalen forvandlet til en kirke. En kirke hvor George Clinton fungerede som præst, der prædikede i hellige omgivelser i form af funk.
Til koncerten kom der folk fra både Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Så opbakningen kan man ikke argumentere imod – og så snart koncerten gik i gang, var alle arme oppe i luften, og hofter blev skubbet frem og tilbage, som var man til en Nik og Jay koncert.
George Clinton er 75 år og er leder af bandet Parliament – Funkadelic. Han startede bandet da han var 15 år gammel, og i 1997 blev han og Parliament Funkadelic optaget i Rock and Roll Hall of Fame for sit særlige bidrag til moderne musikhistorie.
Ekstase efter ekstase
Funk kan defineres på mange måder, og én af dem, som definerede funk ved koncerten, var da alle deltagende blev ført i ekstase ved sangen ‘Presence Of a Brain’. En mesterlig udførelse af sådan en sang er sjælden at finde, men i aftes skete det.
Det er ikke kun de langsomme sange som George Clinton og Parliament Funkadelic mestrer. Sangen ‘Super Stupid’ bevæger sig over i en rockstil, hvortil George Clinton sætter sig på sin skammel, inden salen endnu gang bliver ført i ekstase, men denne gang af en guitarsolo som ville gøre selv Brian May jaloux.
Hvis man har øje på den glitrende George Clinton, så finder man hurtig ud af, at han selv styrer det meste. Han havde kontakt til lyd og lys folkene undervejs, og da nogle af bandets yngre medlemmer optrådte med ‘Flashlight’, opholdte George Clinton sig i baggrunden. Cadeau.
Hvor er strukturen?
Aftenen var for George Clinton og resten af holdet en kæmpe fest, men to en halv times funk var lidt for meget til den gode side. Alle sangene er til dels musikalske mesterværker, men det hele føles lidt sjusket og improviseret. Sangene blev ikke præsenteret, og man sad tilbage med en forargelse over den manglende struktur.
Hvis den struktur havde været til stede, så havde koncerten i aftes været tæt på perfekt. Da bandet så endelig præsenterede en sang, var det den sidste. ‘We Want the Funk’. Energien hos den 75-årige George Clinton og Parliament Funkadelic var ikke på noget tidspunkt dalende. Tværtimod. Det steg kun for hvert sekund – og det var en fornøjelse at være vidne til.
Overordnet var det en aften, hvor funkmusikkens mesterværker kunne skinne i fred, men den manglende struktur gjorde desværre, at flere af mesterværkerne krakelerede og forblev upoleret.
