Endnu engang er helvede frosset over og med frostklare metaforer har vi atter fået bevæget os ind midt i Vega til en ordentlig omgang øregangsmassakre. Det er fremragende navne, der står på plakaten til dette års vinter-Copenhell og med så solidt et line-up har vores lokale sydhavner fået sneget sig lidt op ad Enghavevej, for at besøge den måske bedste endagsbegivenhed i dansk musik i år.
When COPENHELL Freezes Over er den der lille endags-festival, som de seneste par år har haft et ret solidt bundniveau, men også har formået at rykke grænserne for hvad det er muligt at gøre med hård musik herhjemme. Det var derfor enormt glædeligt at se, at der var udsolgt på denne dejlige lørdag aften i København. 600 billetter skulle der efter sigende være blevet solgt og selvom det er fantastiske nyheder, så har jeg et lille aber dabei knyttet til dette. Loungen i VEGA er ikke bygget til at rumme den mængde mennesker, og selvom jeg forsøgte at komme til alle koncerter, var LLNN simpelthen ikke realistisk at få set, så de blev nydt fra baren nedenunder.
Defekt forsanger med sprød vokal
Aftenens første band, DEFECTO, har været på min ønskeliste på det seneste, og det var helt sikkert ikke en skuffelse. Fede riffs, gode kompositioner og et gennemført, stilsikkert udtryk er den slags, som undertegnede ikke kan stå for. Med et smadret knæ styrede Nicklas Sonne, vokal og guitar, løjerne suverænt, omend han humpede en lille smule og et dejligt, begejstret udtryk var til stede i deres optræden, som gjorde det til den perfekte start på hvad der ville ende som en forrygende aften. Jeg har svært ved at rose de prog-thrashede gutter fra DEFECTO nok, men et stort kritikpunkt står alligevel tilbage.
Under store dele af koncerten var der simpelthen ikke plads nok til at deres lyd kunne folde sig ud, og det skæmmede det samlede indtryk. DEFECTO spillede fremragende, men på samme måde, som Lacuna Coil ikke kunne få det hele med i Lille VEGA, så formåede DEFECTO’s lyd heller ikke at komme helt op at svæve. Det bliver spændende at høre mere fra dem dog, og med deres snarlige opvarmer til Metallica, så er det et band, der er på vej i den rigtige retning.
Jeg glæder mig til at få set disse gutter igen, for det var et fremragende bekendtskab, hvor der blev givet fuld skrue for alt andet end den kære forsangers mobilitet. Samtidig håber jeg, at de sidste, små skår bliver jævnet ud, og så har man pludselig et band med et vanvittigt potentiale, der ikke lyder som noget andet herhjemme. DEFECTO’s andel i aftenen sluttede med “Sovereign”, som er et stilstudie i fed progressiv metal og de må på det varmeste anbefales, både på plade/streamingtjeneste og live, hvor de er et ganske medrivende band i en genre, jeg ikke altid kan blive enig med mig selv om, hvad jeg synes om.
4 stjerner ud af 5 for en fed koncert i et tætpakket Lille VEGA, hvor lyden desværre ikke var lige i skabet. De fortjener bare en større scene, og så skal der nok komme luft i lyden og under vingerne på disse talentfulde og dygtige musikere.
Den der slap væk
Som nævnt ovenfor fik jeg ikke set LLNN, som lovede en brutal omgang smaddermetal, men de var umulige ikke at høre, selvom man befandt sig på en anden sal i VEGA. Grunden til at jeg ikke fik set dem var den enorme mængde mennesker, som var kommet for at opleve det post-apokalyptiske band, der gav en masse lyd fra sig. Mit indtryk fra afstand var at det var ganske hårdt og åbnede mulighed for gevaldige nakkesmerter, men også at der til tider var en smule mangel på sammenhæng til at binde hele oplevelsen sammen. Jeg ville gerne have fået et klarere billede af musikken, men det må desværre vente til en anden god gang.
Pæne at se, bedre at høre
Det var anden gang jeg skulle opleve Forever Still og det var på ingen måde en skuffelse. Den melodiske hard rock som de leverer, er meget unik i dansk musik, og når man har en frontfigur med en fuldstændig fortræffelig stemme, så er det næsten umuligt at blive skuffet. De er netop kommet tilbage efter en Europa-turné med Lacuna Coil, hvor de havde en fed optræden på samme scene. I modsætning til Defecto, passede Forever Still perfekt til disse omgivelser, hvor lyden var særdeles fremragende og det var da også med benovelse i stemmen, at jeg roste dem efterfølgende i en lettere usammenhængende talestrøm ved merchandiseboden.
Her talte jeg om de flotte fraseringer og den utrolige kraft i Maja Shinings stemme, om de velskrevne melodier som er bundet op på en gennemproduceret lydside, men også om hvor meget bedre denne koncert var end deres opvarmer sidste år. “Miss Madness” og “Save Me” er de to numre, som står klarest for mig, men der er også andet godt at finde i deres musik. Hvorvidt man er til genren er den helt store deal-breaker hos Forever Still og jeg kan godt forstå hvis man ikke er til denne form for musik, men det niveau, som de lagde for dagen i Lille VEGA er simpelthen så højt, at hvis bare man kan lide musik, må man have kæmpe respekt for dem.
Forever Still havde helt sikkert ikke faste pladser på scenen og den energi de leverede var smittende, mens man kunne nyde aftenens mest polerede koncert. Forever Still virker næsten en smule malplaceret til en showcase aften som When COPENHELL Freezes Over, men det er simpelthen fordi det samlede udtryk er så gennemarbejdet, at de ikke virker som et upcoming band.
4,5 ud af 5 for dejlig musik med dygtige musikere, hvor der et utrolig højt niveau i hele deres udtryk.
Wow! Kan man få den med mere power?
Tak skæbne der var smæk på, da Woes gik på i Loungen. Med en crowdsurfende forsanger, et eksplosivt udtryk og en tonsertung metalkoncert må det siges at være den store overraskelse for mit vedkommende denne aften. Jeg havde ikke forberedt mig på, hvordan Woes lød inden, men jeg skal da love for at jeg fik hørt dem ganske gevaldigt her. Den uppercut som ramte mine sanser slog ned som et lyn fra en klar himmel, men mørkemændene fra Woes leverede et dystert indblik i deres musik, med en rammende ikonicitet hentet fra helgenbilleder og andre middelaldermotiver.
Var det en helt gennemført oplevelse? Når man kommer direkte fra Forever Still og så møder denne form for brutalitet, fremstår det en smule ufuldstændigt og der er plads til at det kan blive mere ensartet i udtrykket uden at man tøjler energien, som sidste års koncert til netop When COPENHELL Freezes Over med Evra viste så tydeligt. Det bliver spændende at møde dem i fremtiden, men jeg er ikke helt overbevist om andet, end at de har enormt meget energi i deres musik.
3,5 ud af 5 for den fuldstændige vanvittige energiudladning, som nok kan bruge en smule mere finpudsning.
For gode til en kvik overskrift
De unge gutter fra Aphyxion har efterhånden et par år på den danske metalscene på resuméet, og det var i den grad til at mærke, da scenen i Lille Vega blev indtaget. Og indtaget er det helt rigtige ord, for som en enevældig hersker tronede Michael Vahl over publikum med denne aftens mest medrivende koncert. Der skulle da heller ikke mere end et lille nik med hovedet fra en kammerat til at overtale mig til at ryge helt op foran og give den gas, mens de stakkels fotografer, som diverse musikmagasiner havde udsendt, måtte flygte for livet efter de første to numre.
Helt foran scenen lyder musik næsten altid en smule bedre end ellers og det gjorde bestemt ikke noget, at få mødt gutterne fra Ribe med et kæmpe smil på læben og et par hænder hævet i begejstring, mens de leverede en fremragende koncert. Hvorvidt de finere nuancer i deres musik kom til udtryk undervejs er uvist, men det lød godt nok fremragende fra min plads. Dette var også den første mosh pit i Staunings sal til arrangementet, men den var så rar og tryg at ens tanker blev sendt til nogle af de hyggelige af slagsen til sommerens Copenhell. Der var ingen fare på færde, selvom musikken spillede noget så brutalt videre. Aphyxion er klart et af de bands, jeg kommer til at følge tæt, og hvis man kan lide døds/thrash metal, så går man ikke galt i byen med dem. Jeg ser frem til at se dem om en lille uge til Metallica, hvor jeg håber de rammer dagen ligeså godt som det lykkedes på en iskold lørdag på Vesterbro.
5 ud af 5 for den mest rareste mosh pit, jeg har danset rundt i dette år 😉
Solidt, Elegant og Affabelt
En lille smule for kvæstet til rigtig at nyde aftenens sidste band, tog jeg alligevel opstilling så man kunne få lidt af oplevelsen fra SEA med, der har været flittige til at få fyldt diverse barer og spillesteder jeg har frekventeret med fliers og lignende over det seneste stykke tid. Der er en god gammeldags rock-vibe i deres musik og det er svært ikke at blive revet med i den gode guitarmusik, der understreger de melodiske aspekter. Skal man være enormt kritisk, så kan man bemærke, at det ikke er synderligt fremadskuende, men den rå entusiasme i deres optræden gør det til en fornøjelse at nyde de fire gutters musik. Det er godt at høre rock og SEA spiller en fortrinlig udgave af dette. Det gør at det bliver en fornøjelse at slappe lidt af til den ellers meget energiske musik. Let at holde af, let at genkende og gennemført godt må siges at være mere end godkendt på en aften, hvor alle bands jeg fik hørt, spillede på toppen af deres formåen.
3,5 ud af 5 for en skøn afslutning på aftenen, hvor man endelig kunne komme ind og se bandet i Loungen uden at stå på andres tæer.
Se hele galleriet fra aftenen HER.
