Ronan Keating – Kærlighed, drømme og fællessang

Det tidligere medlem af Boyzone fik fyret godt op under odenseanerne med gamle hits, følsomme chats og nye ballader, da han lørdag aften indtog Den Fynske Landsby. 

Stemningen i Den Fynske Landsby var ellers godt og grundigt lunken, inden mr. Keating gik på scenen. Christian Brøns’ stemme lød en smule anstrengt, selvom han fik de fleste med på “Mød dig selv” som opvarmning til det store brag.

For da først Ronan Keating gik på, lyste folket op, der blev mere crowdet tæt på scenen, og pigeskrigene tog til. Lige fra første sang leverede Keating det, vi alle havde ventet på – en fest! Den sprøde irske stemme klingede, Keating dansede og svingede og publikums energi bare steg og steg.

De gamle hits som “Loving Each Day”, “If Tomorrow Never Comes” og “The Way You Make Me Feel” blev blandet med de nyeste sange fra albummet Time of My Life. De nye sange vidner om en mere voksen Keating. En, der er taknemmelig. En, der føler. Kærlighed. Og lige som man troede, det ikke kunne blive mere fløde, er der pludselig en tværfløjtespiller på scenen.

Teenager for en aften

Ronan Keating, der nu er 38 år gammel, havde hele tiden fat i publikum. Scenen blev udnyttet til fulde, og selv da vi andre tog en ekstra trøje på, smed Keating jakken og afslørede, at han bestemt ikke har fået “dad-bod”, og de modne kvindehjerter blev pludseligt 16 år igen, og for en aften drømte vi og fandt de gamle idolplakater frem.

Under de tre sidste numre havde Keating hele publikum oppe at stå og skråle med på “When You Say Nothing At All”, Van Morrisons “Brown Eyed Girl” og ekstranummeret: “Life Is A Rollercoaster”. Det var en aften i kærlighedens tegn, og som Keating sluttede: “And remember: Life is a rollercoaster!” gik vi alle derfra – i aften ret højt oppe i rutschebanen.

Ronan Keating leverede varen og viste, at hans stemme og performance stadig kan være med på musikscenen – nu 23 år siden Boyzone blev dannet i 1993.

Ronan Keating, Den Fynske Landsby
Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach

Se resten af billederne fra koncerten HER

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img
Stine Gliese
Stine Gliese
Journaliststuderende, afhængig af at rejse og af musik! Jeg elsker koncerter! Kæmper lidt med at finde en passende kategori til min musiksmag.. Hvordan indfanger man de glade 80'ere, rock, de uundgåelige nye hits, beskidt rap og 90'er-boybands i en kategori?

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Alt i alt lander popsangeren på fire stjerner, fordi publikum gerne ville have haft endnu mere af det gamle, og der godt kunne have været en form for overraskelsesmoment!  Den sikre stemme, kontakten med publikum og en aftens drømmeri giver Keating den flotte karakter. Ronan Keating - Kærlighed, drømme og fællessang