Rihanna – Uduelighedsdronningen

Efter at lade publikum vente en halv time ekstra, var det som om, Rihanna stadig ikke var klar på at skulle optræde.

Den lange ventetid blev afbrudt af forspillet til balladen ‘Stay’, som varede, hvad der føltes som flere minutter, inden den 28-årige verdensstjerne fra Barbados spankulerede ud af det blå og begyndte at synge de velkendte strofer. Fra ‘Stay’ slog hun over i den stille del to af monsterhittet ‘Love The Way You Lie’ med Eminem. To meget storslåede, meget smukke ballader, som hun slet ikke formåede at løfte. Nærmest halvdelen af ordene i teksterne forsvandt hen i det uvisse eller blev leveret uden kraft. En ufattelig kontrast til de sidste numre, hvor vokalen var til UG, og vi fik lov til at høre, at Rihanna faktisk har en Gudsbenået stemme, som kan give gåsehud.

Til trods for, at sangerinden er igang med sin ANTI World Tour, så var det faktisk ikke særlig mange numre, hun havde med derfra. Hun havde forstået, at man på en festival skal spille dét, folk kender. Omvendt var bagkataloget kortet væsentligt af, og det eneste, vi fik lov til at høre fra de gode, gamle 00’er-dage, var 2007-hittet ‘Umbrella’.

Baben fra Barbados var væsentligt mere tilstedeværende end for tre år siden på Roskilde Festival. Hun smilede, reagerede på publikum, og når hun talte ud til folkemængden, virkede hun faktisk til at nyde at stå på scenen. Desværre brægede hun meget op om, at Smukfest var den fedeste koncert, hun har spillet hele sit liv. Og lad os være ærlige: Selvom vi alle elsker festen i Bøgeskoven, så kan det umuligt være Rihannas vildeste gig! Fedteriet gik så langt, at hun under to ud af to af sine kostumeskift skiftede tøj til top og t-shirt med ordene “SMUKFEST” henover. En sød gestus, men også alt for meget på den vamle måde.

Når man tænker på, at Rihanna har udgivet otte studiealbums siden 2005, så er det også nemt at forstå, at det er svært at vælge ud til setlisten, men det var sgu skuffende, at numre som “Birthday Cake” og et medley af sange, hun har leveret omkvæd til, vandt over mulighederne for at synge “S.O.S” eller “Shut Up And Drive”, for slet ikke at tale om “Pon De Replay”.

De føromtalte tøjskift blev fyldt ud af mixes af numre, som der heller ikke blev sunget, mens hendes dansere lavede smukke koregrafier med en form for moderne dans. De virkede både malplacerede og var irriterende ventetid, når nu der kun var 75 minutter til at høre så meget som muligt.

Den smukke kvinde blev først rigtig forførende, da hun som næstsidste nummer sang ‘Diamonds’, hvor vokalerne var på plads og ikke skulle leveres af publikum halvdelen af tiden. Hun sluttede af med sangen ‘Love On The Brain’, hvor den alsidige kvinde gav den som soulsangerinde og virkelig foldede sig ud. En meget, meget smuk afslutning på en forvirrende aften i Rihannas selskab.

Rihanna, Smukfest, Bøgescenerne, Smuk16
Foto: Lasse Lagoni

Se alle billederne af Rihanna HER. Desværre måtte fotograferne ikke fotografere fra den vanlige position foran scenen.

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Trods meget, meget flotte højdepunkter, blev det aldrig helt den forløsning, man havde håbet og drømt om. Rihanna skulle bruge alt for lang tid på at spille sig varm, og blev først rigtig god, da det nærmest var for sent.Rihanna - Uduelighedsdronningen