Airbourne – Tung accent, langt hår og masser af øl!

I går spillede det australske band Airbourne op til en ordentlig fest på Posten i Odense, der var ingen introduktion til sangene eller mange ord imellem numrene. Til gengæld var der litervis af øl, solid rock, krudt i røven og alle de fede numre, som man kender og elsker!

I går på Posten kom Airbourne fra Downunder på besøg i Danmark endnu engang, denne gang havde de det danske band Capital Of Nowhere til at opvarme dem. Efter en lækker højlydt opvarmning var ledene godt rystet, og hovedet var klar til mere. Planen skred et par minutter, men så trådte de ellers også ud på scenen allerede i gang med det første nummer – ingen introduktion var nødvendig. Airbourne var i luften. Bassen kunne føles i hele kroppen, og jeg er næsten sikker på, at hvis man kiggede på Posten ude fra, stod hele hytten og dansede med.

Efter et par numre skreg forsangeren Joel O’Keeffe: ”You wanna get insane!?” hvorefter han smadrede en øldåse ved hjælp af et enkelt slag i hovedet og en masse rysten, hvilket endte som en sprøjtende byge ud over publikum! Efter at de have fået varmet det forreste publikum op, sprang en noget kåd forsanger af scene på en lille tur ned gennem publikum, for at ende i et kørestolsområde nede i hjørnet, hvor han for fulde sejl sørgede for at give publikum på denne platform en af de bedste koncerter i deres liv, hele platformen rockede med så man næsten blev it tvivl om hvorvidt den kunne holde.

”Get som people on’em shoulders”, råber forsangeren under et nummer med en tyk australsk accent: ”We got 1, 2 and 3!” hvor efter han åbnede øl og kastede dem ud til de forskellige der sad på diverse skuldrer.

Pludselig blev der sendt en bas igennem hele rummet, så man skulle tro, man stod ved siden af et trykluftsbor, hvorefter der blev sat en sirene ud midt på scenen, trommeslageren gik ud og drejede håndtaget hurtigere og hurtigere, så sirenen hylede igennem hele Posten, for at danne optakt for Live It Up.

Under et af de sidste numre får bandet smidt et stort dansk flag op på scenen – en ret spontan beslutning, der medfører, at en fra crewet får hængt flaget op omvendt – det er vel tanken, der tæller? Under hele koncerten fik forsangeren smadret en del øl og sprøjtet indholdet ud over publikum, de to eneste overlevne øl bruges til at afslutte med en sidste omgang sprøjt på publikum efterfulgt af rokken fra side til side med det danske flag.

Jeg var høj, da jeg kom hjem efter en enestående og fantastisk aften. Tak til Airbourne og Posten for en fed aften.

Airbourne, Posten
Foto: Sebastian Dammark

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Nikolaj Steen Gangelhoff Kjeldsen
Nikolaj Steen Gangelhoff Kjeldsen
Født og opvokset i Strandhuse, Kolding. Blev tidligt et rockhoved, og er det stadig!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Høj på fed rock forlader man en aften i selskab med Aibourne. De kan deres shit.Airbourne – Tung accent, langt hår og masser af øl!