Tenacious D holdte sig til manuskriptet og leverede en stærk omgang fanservice på Orange Scene torsdag nat.
En ung, skovmandskjorte-beklædt mand hvisker til sin kæreste, som han har under armen. Han hvisker ”I’m the devil, I love metal” og ”Check this riff, it’s fucking tasty” få sekunder før, de samme linjer boomer ud fra Orange Scene – denne gang fra munden af en rød djævel komplet med gedeben og horn.
Manden var langt fra den eneste, som kunne linjerne uden ad, da kult-duoen Tenacious D gav koncert på Orange Scene.
For Tenacious D betræder linjen mellem rock-band og joke-band bedre end nogen andre. Det gør deres univers til et helt særligt og bekymringsfrit sted at besøge. Der er rock-storhed og flabethed – helt uden rockens alvor.
Det har i løbet af duoens 22-årige karriere givet dem en rabiat og trofast fanskare, der ser The Pick of Destiny på deres sygedage og hiver guitaren frem og spiller ”Fuck Her Gently” under efterfesten. Det var præcis dem, torsdagens koncert talte til.
For selvom Kyle Gass’ få tilbageværende hår var blevet grå, og Jack Black havde groet sig et gråsprængt fuldskæg, så lod tiden til at have stået stille hos de to herrer.
Efter tre numre havde de allerede sunget om drengen fra Kickapoo og slået djævlen i en trofast gengivelse af slutscenen fra The Pick of Destiny.
Og det virkede. Efter djævlens forsagelse vendte et venindepar foran mig sig om og sagde i en sarkastisk tone til mig og mine sidemænd, at ”de bare var SÅ glade for at stå foran os”.
Det skulle så vise sig kun at være en forsmag på den store publikumssang under sangene ”Tribute,” ”Metal” og “Wonderboy” så herfra skal lyde et R.I.P. til pigernes øregange.
For ja, der blev skrålet igennem. Men Kyle Gass og Jack Black havde svært ved for alvor at komme ud over scenekanten, og især Kyle virkede anonym og knyt.
Naturligvis skal man anmelde den bøf, man får, og ikke den bøf, man ville ønske, man havde fået. Tenacious D gav en vellydende og trofast gennemgang af deres bagkatalog med et sæt, der var let på 2012’s Rise of the Phenix, og sange, som blev gengivet ned til sidste detalje.
Men faktisk brillerede de allermest, når de var de jokere, de også er, og fuckede med vores forventninger til en koncert med Tenacious D.
Det demonstrerede deres fremføring af fan-favoritten ”Master Eksploder”, som blev afbrudt halvvejs, da backingtracket gik i hak og afslørede, at det hele var playback. Det var et fjollet afbræk i det alvorlige og forudsige, det selvsamme som Tenacious D selv er en antidote imod. Og publikum elskede det. Det samme gjaldt, da de afslutningsvis var ude i coverversioner af sange af David Bowie og Prince, og vi endeligt endte et sted, vi ikke havde været tusind gange før.
Se alle de fede billeder fra koncerten HER
