Roskilde Festival havde besluttet sig for at lade The Orchestra of Syrian Musicians og deres mange venner åbne Orange Scene.
Oftest er det mindre, danske kunstnere, der får æren af at indlede Roskilde Festivals sagnomspundne Orange Scene. I år gjorde Roskilde Festival en af deres få undtagelser, da de brød traditionen med det danske islæt ved at invitere The Orchestra of Syrian Musicians til åbningen. For at tilføje lidt stjernestøv skulle det krigsramte orkester optræde med musikkamæleonen Damon Albarn, der tidligere har samarbejdet med syrerne på Gorillaz’ ”Plastic Beach”. Da Albarn sidste år optrådte på Roskilde, dengang med Africa Express, formåede han næsten ene mand at forlænge festivalens åbningstid, så det var måske i håbet om, at han nogenlunde frivilligt ville forlade scenen, at han denne gang var sat til at åbne festlighederne.
Og Damon Albarn fik da bevist, at han godt kan te sig nogenlunde normalt på en scene på Roskilde Festival. For bortset fra en indledende tale og en medvirken på ganske få numre var det egentlig ikke meget væsen, han gjorde af sig, og derfor var det orkestret, deres kor og deres mange, mange forskellige gæster, der skulle levere på Orange Scene.
Men desværre evnede det ellers dygtige orkester ikke helt at bære så stor en koncert. Syrerne og deres venner traskede sig igennem næsten to timers koncert, som havde publikumsvenlige covers undervejs af Blur og The Beatles og ikke mindst Gorillaz, men som derudover alt i alt ganske enkelt var en kende for specielt til lejligheden. Der var ikke behov for et længere kursus i statistik for at konstatere, at der var flere mennesker foran Orange til begyndelsen af koncerten end til afslutningen, og det var en konsekvens af den noget langtrukne koncert. Orkestret var dygtige på deres respektive – og oftest vældigt eksotiske – instrumenter, men den ene instrumentale solo efter den anden bjergtog ikke ligefrem publikum, der desværre også måtte trækkes med halvdårlig lyd på det rent tekniske plan. Derfor var det i sidste ende sympatien, der var den største kvalitet ved The Orchestra of Syrian Musicians, og det giver ikke mere end en middelmådig koncert.
