Vådt, hvidt og vildt: Stærkt felt i årets wet t-shirt-konkurrence

For andet år i træk vandt 34-årige John Miss Wet T-shirt-konkurrencen på Roskilde Festival. – Jeg er meget overrasket, for det var et stærkt felt i år. Der var mange med flottere bryster end mig, sagde han.

Miss Wet T-shirt-konkurrencer er et amerikansk fænomen, som Adventure Camp nu i to år har afholdt på Roskilde Festival.

Konkurrencen går i al sin enkelhed ud på, at folk én efter én danser og kæmper om publikums gunst ved at danse rundt i hvide t-shirts, mens de får hældt baljer med vand ud over sig.

Så det var nøjagtig, hvad der skete tirsdag eftermiddag, da årets konkurrence blev afholdt.

Her havde i omegnen af tyve mænd og kvinder meldt sig, og selvom konkurrencen blev annonceret som for personer over hundrede kilo, havde vejningskomiteen rigget vægten, så alle kunne være med.

Årets vinder blev 34-årige John, som blandt sine camp-fæller i Adventure Camp er kendt som John-John. Han vandt også sidste år.

– Jeg havde egentlig tænkt mig at stoppe på toppen og ikke stille op i år, men så blev jeg udfordret. Så måtte jeg vise, at jeg stadig havde det, sagde han efter sin sejr.

– Jeg regnede ellers ikke med at vinde i år. Det var et stærkt felt.

Hvad betyder det?

– At der var mange flotte piger med bedre bryster end mig. Bryster har det med at få opmærksomhed, sagde han.

En af de kvindelige deltagere, han snakkede om, var 22-årige Emilie fra Ringkøbing.

– I det her område er vi gode til at støtte hinandens arrangementer, og det vil jeg gerne være med til. Det var en spontan beslutning at stille op, og jeg er ikke skuffet over ikke at vinde, for det var meget sjovt. Næste år vil jeg gerne være med igen – så har jeg også fået lidt rutine. Måske skal jeg smide jeg bh’en, hvis jeg vil vinde, sagde hun.

At smide klunset lod til at være en god idé, eftersom dagens største bifald gik til en nøgen og særdeles veludrustet mand. Han meldte sig uden varsel ind i konkurrencen, da han hoppede ind i cirklen og dansede rundt. Under afgørelsen råbte tilskuerne “TIS-SE-MAND! TIS-SE-MAND!” Han blev dog diskvalificeret for ikke at have en t-shirt på.

Se billeder fra konkurrencen nedenfor.

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Mads Gregersen
Mads Gregersen
Journalist og anmelder med hang til både Waka Flocka Flame og Shu-Bi-Dua.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her