Loopin’ Louie-mester: Har øvet mig fire timer om dagen

Det var en overrasket hollænder, der tirsdag kunne kalde sig danmarksmester i brætspillet Loopin’ Louie. Finalekampen blev spillet tirsdag eftermiddag i Camp Louis på Roskilde Festival.

– Jeg har øvet mig fire timer om dagen for at være klar til at vinde det her.

Sådan lød svaret fra den nykårede danmarksmester i Loopin’ Louie, 35-årige Tim fra Holland, på spørgsmålet om hvordan han har forberedt sig på turneringen.

Finalekampen og dermed mesterskabet havde han vundet få minutter forinden, da den blev spillet tirsdag eftermiddag i Camp Louis på Roskilde.

Hans alvorlige mine blev dog hurtigt afløst af et gavtyvesmil og en afsløring af, at det slet ikke passede.

– Jeg spiller der nogen gange med mine venner, og jeg kender kun til turneringen, da jeg ligger i camp lige derovre, sagde han og pegede mod en camp et par meter væk.

Alligevel er han både stolt og glad over sin sejr, som han ikke havde set komme.

– Jeg troede ikke, at jeg ville vinde. Men jeg er virkelig glad for, jeg meldte mig, og jeg vil meget gerne være med igen, sagde Tim, der til dagligt bor i Amsterdam.

Det er hans første år på Roskilde Festival. Men allerede nu – inden pladsen er åbnet – har han planer om at vende tilbage.

– Der er en særlig atmosfære herude, og folk er meget venlige. Det bliver bestemt ikke mit sidste år på Roskilde, slutter han.

Se billeder og video fra finalekampen nedenfor:

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Mads Gregersen
Mads Gregersen
Journalist og anmelder med hang til både Waka Flocka Flame og Shu-Bi-Dua.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her