Det er under tre år siden, at danske The Minds Of 99 formåede at vinde Karriere Kanonen på Smukfest – alligevel åbnede de den legendariske Orange Scene på Roskilde Festival sidste år, ligesom deres koncert på NorthSide i år er tredje i træk. Samtidig bliver de kaldt noget nær det bedste liveband, Danmark har at byde på i disse år. Efter bandets koncert lørdag eftermiddag inviterede vi dem ind i presseteltet og tog en snak med Jacob, Niels og Louis fra bandet om den svære toer, at spille på festivaler – og hvorfor de besluttede sig for at korsfæste en kammerat på Roskilde Festival.
“Det føles helt vildt fedt,” udbryder Jacob Bech-Hansen, der har ansvaret for synthesizeren og programmeringen i bandet, da han bliver spurgt, hvordan de har det med at skulle lukke Arena (en scene på Roskilde Festival, red.).
Forsanger Niels Brandt afbryder uden problem og fortsætter, “Det er klokken to om natten, så det er sådan en koncert, vi drømmer om at spille. Det er her vi virkelig kan opfange den energi, som musikken er blevet skrevet i. Det meste af vores musik er jo netop lavet klokken to om natten, pisse stive, på vores egen lille Roskilde Festival,” og henviser til de sommerhusture bandet tager på, når de skal skrive ny musik.
Louis Clausen, der har efterladt sine trommestikker i bandets backstage område, sidder i den anden ende af bænken og afslutter, “Det er jo den hårde kerne, der er tilbage der. Det er dem, der lige skal have det sidste med.”
Og sådan er det gennem hele interviewet; de tre venner, der udgør halvdelen af The Minds Of 99, afbryder hinanden, fuldender hinandens sætninger og taler ofte i munden på hinanden. Det er med at holde tungen lige i munden og koncentrere sig, når herrerne fra Minds åbner munden.
Friheden skabes i frirummet
Ligesom på weekendens NorthSide Festival, kommer publikum foran Arena nok også til at opleve nogle af sangene fra bandets andet album, Liber, der udkom sidste efterår. Efter en anmelderrost debut skulle de altså til at lave “den svære toer”, men istedet for at lade sig påvirke af det ydre pres, tog drengene på endnu en sommerhustur, hvor de havde skiftet kirsebærvinen og hashkager fra første albumtilblivelse ud med svampe. Sådan fortæller Niels det ihvertfald, men når det siges med et flabet drengesmil, er det svært at vide, om det nu også er hele sandheden.
Sommerhusturene har været bandets måde at skrive musik på helt fra starten.
“Det er det der med at komme væk fra København og være os uden at skulle ud og spille eller lavet alt muligt andet pis hele tiden,” uddyber Brandt. Turene kan derfor beskrives som en intensiv bootcamp, hvor kreativiteten får frit løb – men først når samtlige medlemmer af bandet har drukket sig tilpas beruset; eller for at bruge deres egne ord “før vi har drukket os helt ned”.
Men hvorfor? “Fordi vi ikke kan lade være,” fortsætter Louis, men bliver kort efter afbrudt af Jacob, der højlydt proklamerer, “Du er så grineren, når du er stiv!”
Det er de her små afbrydelser og kærlige stikpiller, som medlemmerne sender hen over bordet under hele interviewet. Det er også dem, der gør, at jeg tror på Brandt, når han fortæller, at det i sidste ende altid vil handle om musikken.
Når forstørrelsesglasset løftes bliver det ekstremt
Præcis som første album, blev “Liber” rost til skyerne, og bandet mener da også selv, at deres andet album er bedre end deres debut.
“Det første var fint, det her er godt,” fortæller den langhårede Jacob, mens han sidder med en halv pære i munden.
“Jeg har det som om, der var et forstørrelsesglas hen over det første album,” starter Louis, “Du kender godt det med, at når man hiver det højere op så bliver det, der er i forstørrelsesglasset meget stort at kigge på?”
Jacob nikker og overtager forklaringen, “Det andet album er en ekstremudgave af det første. Det er samme energi og samme univers, som vi har tappet ind i.”
Mere når han ikke at fortælle, før Niels afbryder, “Det er mere bombastisk!”
“Vi tager Superligaen, hvis vi har lyst!”
Lidt ligesom den rejse, de fem barndomsvenner har været på de sidste tre år, har været bombastisk.
Da jeg spørger, om der er forskel på det band, der tog sejren med hjem fra Skanderborg og Karriere Kanonen, og det band, der sidder foran mig i det hvide pressetelt på en overskyet lørdag i Århus, skal de tre musikere for første gang holde en tænkepause.
“Det er lidt som om, at vi er gået fra at spille Danmarksserien og op til Første Division – så er næste skridt at komme op i Superligaen – hvis vi altså har lyst til den tid,” forklarer Niels Brandt, der pludselig får en dyb rynke mellem sine øjenbryn, i dét ordene forlader hans mund.
Jeg undrer mig dog over udtrykket “at have lyst”, da jeg aldrig har oplevet musikere, der ikke har lyst til at nå til tops – både på den nationale og internationale scene. Endnu engang bliver jeg forbløffet over de tre bandmedlemmers velformulerede svar, da de forklarer, at de ikke ønsker at lægge det pres på deres musik.
“Alle følelser og visioner udspringer sig af musikken. Det skal være naturligt,” kommer det fra Louis, imens hans to venner sagte nikker, “Jeg er enig.”
Selvom The Minds Of 99 fremstår som ægte rockmusikere, så handler det ikke om penge eller berømmelsen. Det handler om at udleve en passion og få deres tanker ud af hovedet og ned på papir – og netop denne proces fremhæver alle tre, som værende den mest spændende del af skabelsesfasen.
“Det er ligemeget, hvor mange gange vi spiller på Roskilde Festival eller på NorthSide, for hver gang er noget helt nyt. Når du står med et nyt produkt, så føles det som en førstegangsoplevelse igen. Det er det her vi er. Det handler ikke om penge, eller hvor mange mennesker, der dukker op,” uddyber Niels.
… Og så blev han korsfæstet ligesom Jesus
Det virker dog ikke til at være et problem, for samtlige gæster på NorthSides anden dag stod med ansigtet vendt mod Blue Stage, hvor bandet gav en formidabel koncert. De skabte en festivalsstemning, selvom det var højlys dag – og selvom tømmermændene endnu ikke havde forladt kroppen hos de fleste mennesker i publikum.
Dog lagde Louis hurtig mærke til en gruppe unge mennesker, der virkelig gjorde indtryk. “Alle de fucking kids nede foran scenen! Det var episk i dag. At kigge dem i øjnene og mærke dem. Nøj, der var knald på. Det er på grund af dem, at vi kommer igen og igen!” Glæden er ikke til at tage fejl af.
Da samtalen drejes ind på festivaler, kan jeg ikke lade være med at tænke, hvad mon drengenes eget bedste festivalminde er, nu hvor de er i færd med at skabe festivalminder for andre.
“Okay okay, det kan jeg godt fortælle dig,” starter Niels, men bliver hurtigt afbrudt af Louis, der spørger: “Er det 2001?” Niels nikker, og de to andre, der sidder på bænken foran mig, får et smørret smil på læben og er med på historien.
“Det var dengang, jeg så Asger – vores bassist – grave et hul i jorden til at køle vores bajere ned med. Han havde en meget lille skovl, men den entusiasme han gjorde det med, det glemmer jeg aldrig. Han blev ved i tre timer, hvor han bare hakkede ned i jorden. Han var helt vild! Når vi prøvede at spørge, om han skulle have en pause, lød svaret bare “NEJ! NEJ!” Det kunne jeg godt lide, men han havde også lige fået stjålet sine ting, så han var nok lidt sur.”
Louis overtager historien med konstateringen, “Asger er en ihærdig mand, hvis han altså bliver ramt af fanden. Hvis du siger han skal grave, så skal han bare vide, hvor længe, og så gør han det.”
“Siger du, at han skal grave i tre uger.. Jamen, så graver han i tre uger,” kommer det fra en grinende Niels. “Jeg glemmer heller aldrig dengang vi korsfæstede Daniel..” Jeg kan ikke helt tro, hvad det præcis er, at jeg er vidne til. “Han ville gerne korsfæstes, så han skulle op på pishegnet, hvor vi simpelthen korsfæstede ham som Jesus. Korsfæstet som Jesus, og så kom folk og gav ham gratis sprut, imens han hang der. Alt imens Re-Sepp-ten spillede i baggrunden.”
Noget der snildt kunne defineres som et lille grynt undslipper Jacobs mund, “Det var ikke bare Re-Sepp-ten. Det var den instrumentale, karaokeversionen, hvor teksten er erstattet af en ensom saxofon, der spillede. Det var enormt smukt faktisk…”
De to andre nikker og anerkender sagte, at det var faktisk et virkelig smukt øjeblik.
Fremtiden taler vi ikke om
Hele sommeren igennem skal bandet rundt i landet og spille koncerter. Både Tinderbox og Smukfest får æren af at opleve de energiladede drenge spille. Og resten af året?
I dét ordene har forladt min mund kigger Louis på mig og siger varslende “Åh, du rammer lige i tomheden hos Niels…”
Hvorefter Niels tager hånden op til sit bryst og siger – nærmest helt filosofisk, “Det ved jeg ikke. Det giver mig følelsen af tomhed, når du spørger. Jeg får det dårligt. Det må du ikke spørge om…”
Så jeg lover at lade være, og indleder istedet en omgang “enten eller”.
Når i er på festival, drikker i så primært øl eller drinks?
Drinks
… Sover i i telt eller tager i hjem og sover?
Jacob: Jeg gider ikke sove i et fucking telt. Jeg gider ikke mere.
Louis: Vi har gjort det i 10 år nu, og nu gider vi fucking ikke mere.
Niels: Jeg sover der, hvor jeg crasher, man.
… Står i på bagerste række med en drink i hånden, eller går i amok på første række?
Louis: Det kommer an på, hvem der spiller.
Niels: Vi kan godt finde ud af at stå bagved og give ironiske kommentarer, men vi kan også godt være oppe foran i pitten.
Louis: Man skal også passe på med ikke at ende på ironirækkerne, hvis man ikke kommer nok op foran.
Jacob: Når vi skal se Rammstein på Tinderbox, det er i Pitten, ikke?
Niels: Jo, ild lige i face.
… I hvilket vejr findes de bedste koncertoplevelser; regn eller sol?
Niels: Begge dele. Jeg kan godt lide regnvejr, hvis der er vindstille. Jeg fucking hader vind.
Louis: Jacob, Asger og Niels hader vind, og jeg fucking hader regn. Det går direkte gennem skrotum og helt omme bag i. Jeg hader det helt vildt.
Niels: Hvad så med sommerregn, når du er helt våd og forelsket? Og du ser på pigerne? Hvad sker der så?
Louis: Jeg har ikke haft det minde endnu.
Jacob: Så er vi ikke færdige med det der liebfraumilch endnu. Den der billige pisvin.
Niels: Sommerregn er noget af det smukkeste, der findes. Det eneste, der slår sommerregn, er tåge. Tåge er det bedste der findes.
… Er i på gourmet-jagt eller er i til snaskede festivalsburgere?
Louis: Vi spiser slet ikke. Det gider vi ikke.
Niels: Præcis. Drop det der madhysteri.
Louis: Når man er på festival handler det om ikke at gå rundt og være sulten, så det vi spiser er det der er der. Ligesom den her vandmelon.
Niels: Det ser jo godt ud det der frugtfad, men hvis det ikke var der, ville det også være OK.
Hvis du vil opleve de seks herrer fra The Minds of 99, så kan du se hele deres tourplan på www.themindsof99.com.
