Beck – Et ubeskriveligt kaotisk univers

Som den sidste kunstner på dette års NorthSide havde amerikanske Beck fået lov til at stå på Blue Stage. Ærligt, så er det begrænset, hvor mange rosende ord, jeg kan give Beck med på vejen, for jeg forstår virkelig ikke hans univers.

Havde det stået til mig, så havde det været mere passende, at det var Duran Duran, der skulle have haft æren af at lukke og slukke NorthSide 2016, men det var nu blevet Beck, der skulle det.

Beck har et ret voldsomt repetoire bag sig, ligesom han har leget med næsten alle tænkelige genrer, og han formåede da også at underholde publikum indtil søndagen blev til mandag. Ihvertfald alle undtagen mig.

Hvorfor? Blandet andet fordi hans brede repetoire spænder over alt fra hård rock til poppede sing-a-longs og et forsøg på at rappe. Det blev meget uoverskueligt at være vidne til.

Indenfor meget få minutter havde Beck fyret både “Devil’s Haircut” og “Loser” af, hvilket efterlod mig med følelsen af, om det måske bare var det, men jeg kunne nikke genkendende til markant flere numre, end jeg lige troede.

Beck, Northside, NS16, Blue Stage
Foto: Lasse Lagoni

“We’re gonna try to keep you warm tonight,” råbte den lille mand fra scenen, og jeg tror da bestemt også, at de i publikum, der stod tættere på scenen, blev holdt varme. Selv frøs jeg helt ind i knoglerne.

Jo, Beck kan give et godt show, men han skal lade være med at sætte psykedeliske billeder op på den store skærm, der agerede baggrundstæppe for aftenens koncert. Det blev simpelthen for forvirrende, når trætheden og kulden allerede havde gjort sit indtog.

Men derudover var det nu meget fint, selvom jeg på ingen måde forstår Becks univers, så må jeg krybe til korset og indrømme, at det var en fornuftig performance fra den garvede musiker.

Højdepunkterne i festivalens sidste koncert må sige at være deres korte cover af “Chinah Girl”, som Bowie og Iggy Pop originalt har bedrevet, hvorefter de lavede en formidabel version af Princes “1999”. Ligesom Beck havde overskud til at lave spontane ændringer i gårsdagens setliste, da publikum fortsatte med at synge med på sangene. Det skal han have plus for, men hvis det ikke havde været tilfældet, var jeg også blevet forbavset. Han har jo trods alt været musiker i en del år.

Hvis man synes, at Beck er en god artist, så er jeg sikker på, at man også syntes, at koncerten igår var god. Jeg kedede mig en anelse, men fornøjede mig da med de mislykkede hipster-hop, som han forsøgte at lave.

Beck, Northside, NS16, Blue Stage
Foto: Lasse Lagoni

Se hele galleriet fra koncerten HER

Se også

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...

D-A-D fejrede jubilæumsfest med cowboytema og crazy gæster

Hvis der findes en rockmusisk ekvivalent til landskamp på...

Kellermensch smadrede næsten Det Kgl. Teaters pæne facade

Kellermensch’ koncert på Det Kongelige Teater var en unik...
spot_img
Nanna Frank
Nanna Frank
Regelmæssig koncertgænger med hang til musik, der stadig lugter lidt af øvelokale. Svært begejstret for den klassiske rock, den nye elektronik, den drømmende ballade og den velskrevne popsang.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Beck kan få lov til at slå halv skade af stjernerne. Det var OK. Det var fint, men det var altså også dejligt, da det sluttede. Hans afslappede og impulsive ageren på scenen gør dog, at han ikke får en bundkarakter. Nu har jeg oplevet Beck live - og så behøver jeg ikke det igen.Beck - Et ubeskriveligt kaotisk univers