Det er svært at stå midt i på en mark i Jylland og spille Københavnersmart og slippe afsted med det. Men det kan Østkyst Hustlers snildt. Og Jelling Musikfestival elskede det fra ende til anden.
I tyve år har Hustlerne haft den samme opskrift på succes. I tyve år er de lykkedes med det. Tiden flyver afsted, når man har det sjovt, og inden man havde set sig om, er de tre herrer og band gået af scenen igen.
Bossy Bo er som altid på fra første sekund med sine bedste moves, mens Jazzy H står som den mest cool stodder i verdenshistorien og roligt, men fattet leverer hvert eneste rim til perfektion. Og lidt beatbox, fordi han kan. Den altid glade Nikolaj Peyk står forrest som styrmand og dirigerer alting til punkt og prikke. Han er den sjove hyggeonkel, som sørger for at binde publikum og dem på scenen sammen.
Bandet – de sexede herrer, som Peyk sælger dem som – spiller, som gjaldt det deres liv, og leverer den fede funk og den frække jazz, mens de erfarne rappere synger de mange, gamle sange for Gud ved, hvilken gang – jeg tør næsten ikke prøve at tælle det sammen. At de stadig kan elske det selv i samme grad, som publikum gør, er over min forstand. Jeg var nok selv blevet pææææænt træt efter tyve år. Men det kan ses på dem, som de står og leger med hinanden på scenen, som var de kun sig selv i øveren, at de elsker, hvad de laver, og det smitter i den grad ned gennem publikumsrækkerne, hvor både gamle og unge kastede håndtegn og svejede med til de funky tunes.
Det er utroligt, når man ikke har udgivet nyt i 13 år, at man stadig kan trække så mange mennesker og blive elsket på samme niveau – hvis da ikke højere endnu – som da de startede i sin tid med “Verdens Længste Rap”. Men i disse tider, hvor brugen af visse ord diskuteres, formår Hustlerne også at blive aktuelle og komme med en kommentar i debatten, når de spørger, hvor cool en hvid mand kan blive.
Der blev rokket rundt i den time, hvor Hustlerne leverede alle deres største hits fra “Hustlerstil” og “Frederiksberg Blues” til den altid sjove og topaktuelle evergreen, “Han Får For Lidt”. Udenfor teltet forsvandt solen, og skyerne trak hastigt ind over festivalpladsen. Men hvad gør det? Når man er tilpas cool, skinner solen altid på én.
Se Lasses galleri fra koncerten HER
