Få billetter tilbage til Frank Turner i Lille VEGA

EKSTRA KONCERT PÅ 1000FRYD I AALBORG
PUNK-POETEN VENDER TILBAGE TIL DANMARK OG GIVER TRE KONCERTER

Frank Turner er opvokset i den engelske flække Meonstoke, hvilket helt sikkert har sat sit præg på hans verdenssyn. Han startede som forsanger i post-hardcore-bandet Million Dead, men i 2005 gik han solo som en mere afdæmpet “folk-punker”, og i dag har han 6 albums under bæltet.

Turner gæstede senest København i begyndelsen af 2014, hvor han gav en af dét års mest roste koncerter. Nu er den 34-årige sangskriver atter Danmarks-aktuel med to koncerter samt albummet ‘Positive Songs for Negative People’, der er produceret af sangskriverkollegaen Butch Walker.

Skiven følger op på succesfulde ‘Tape Deck Heart’, og sammenlignet med den mere introverte plade, så er ‘Positive Songs…’ en tilbagevenden til det fuldt rockende og energiske format. Vanen tro hjælper backingbandet, The Sleeping Souls, hovedpersonen mod et alsidigt og solidt udtryk.

Frank Turner har selv kaldt værket intet mindre end “mit definitive statement – summen af de første fem plader”. Samtidig skrev Alternative Press: “Re-examining a broken heart is tough business, but Turner and producer Butch Walker do the work”, mens Sputnik mente, at “Positive Songs for Negative People lives up to its name and is an enjoyably straightforward record”.

Det er kort sagt en mand og hans band i storslået humør og på toppen karrieren, der til april vender tilbage til Danmark – denne gang både til Aarhus, København og Aalborg, hvor henholdsvis Atlas, Lille VEGA og 1000FRYD lægger lokaler til det, der nemt kan udvikle sig til tre af 2016’s største fester.

Køb billetter her:

18. april: Aarhus
19. april: København (få billetter)
27. april: Aalborg

Se også

Sidste koncert på dansk jord var ikke Mews bedste – og hvad så?

Mew startede helt tilbage i folkeskolen fejrede lørdag aften 30 års jubilæum foran mere end 10.000 af deres nærmeste venner og fremmede. Det blev en aften med timevis af hits fra hele bagkataloget, dog ikke en uden fejltrin. Men hvor tungt vægter fejltrin, når det gælder en koncert, som er ligeså meget en hyldest af tre årtier som et af danmarks mest unikke bands, som det er en underholdende lørdag aften?

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...
spot_img
Poplish.dk
Poplish.dk
Poplish er drevet af en stor grad af frivillighed, ligesom vi er uafhængige af kunstnere og pladeselskabers økonomiske interesser.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her